fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
2024

Udstilling: Resilience – stories of women inspiring change

Sammen med World Press Photo Foundation og den hollandske ambassade i Kina åbnede vores kulturcenter i Beijing udstillingen ”Resilience – stories of women inspiring change” på Kvindernes Internationale Kampdag 2024.

 

Udstillingen viste et udvalg af prisvindende fotos fra World Press Photo konkurrencen i perioden 2000 til 2021.

 

17 fotografer fra 13 forskellige nationaliteter portrætterede emner som sexisme, kønsbaseret vold, seksuelle rettigheder og kvinders ret og kamp for lige muligheder.

 

De udvalgte historier udforskede, hvordan kvinder og kønsspørgsmål har udviklet sig i det 21. århundrede og viste samtidig, hvordan fotojournalistikken har udviklet sig som medie og platform for kvindekampen.

 

Publikum kunne bl.a. opleve værkerne:

”Finding Freedom in the Water” af Anna Boyiazis, som fortæller historien om unge kvinder på Zanzibar, der trodser traditionen og lærer at svømme og udføre redningsaktioner i Det Indiske Ocean ud for Muyuni Beach og ”Crying for Freedom” af Forough Alaei, som dokumenterer kvindelige iranske fodboldsfans, der forklæder sig som mænd for at komme ind på landets stadioner og kæmpe for kvinders rettigheder.

 

Få et glimt af udstillingen i fotoalbummet nedenfor.