fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
2023

Mykolaiv Days 2023

“Genopbygningen af Mykolaiv handler ikke bare om veje og bygninger – den handler også om fællesskaber og fremtidsdrømme”, fortæller vores direktør Camilla Mordhorst efter sit besøg i Mykolaiv, Ukraine.

 

I september 2023 deltog vores direktør, Camilla Mordhorst, og regional chef for vores indsatser i EU’s østlige nabolande, Henriette Borg-Reinholdt i “Mykolaiv Days” i Ukraine.

 

Dansk Kulturinstut var medarrangør af de danske dage i forbindelse med byfesten. Her åbnede en fotoudstilling med portrætter af unge fra Mykolaiv, som beskriver deres drømme og håb for byen. Billederne blev taget i forbindelse med deres udvekslingsbesøg i København i December 2022 som en del af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus’ projekt “MykoMrii”. Herudover bidrog vi med en cykel-begivenhed, der havde til formål at introducere dansk cykelkultur for ukrainerne.

 

”Ukraineres viljestyrke gør stadig stort indtryk. Også deres velvilje over vores tilstedeværelse, der kan aflæses i deres smilende ansigter, men også i form af alle de danske flag, der kunne ses i bybilledet under besøget. Det kan måske lyde mærkeligt, at 100 mennesker skal ud at cykle sammen, mens der er krig, men det er vigtigt at skabe små lommer af almindelighed. At genopbygge Mykolaiv handler ikke kun om bygninger, veje – alt det ydre. Genopbygningen foregår også i tankerne – i menneskers rystede indre.”, fortæller vores direktør, Camilla Mordhorst, efter besøget.

 

En særlig tak skal lyde til Den Danske Ambassade i Ukraine, ambassadør. Ole Egberg Mikkelsen, leder af Danmarks ambassadekontor i Mykolaiv, Franciska Kirkegaard Flugt, honorær konsul Mykola Kapatsina samt vores lokale partnere og ikke mindst gode kolleger fra Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus.

 

Læs mere om besøget her.