fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
21 · 05 · 2019

Koncerter i maj med DUO II – Movement and Sound

Koncerter i Danmark og Belgien med Anna Jalvings DUO II – Movement and Sound

 

 

Det eksperimentelle koncertprojekt DUO II – Movement and Sound, igangsat af den danske violinist Anna Jalving, spiller i maj to koncerter i Belgien; i Gent 25. maj på Miry Concertzaal og i Bruxelles 26. maj på WALTER, hvor nyskreven musik for violin og slagtøj vil blive præsenteret.

 

 

DUO II er et eksperimenterende koncertprojekt, hvor violinist Anna Jalving (DK), percussionist Simon Florin (FR), og komponisterne Elsa Biston (FR) og Niklas Ottander (SE) udforsker duoen som format gennem forbindelsen mellem de to optrædende musikere, deres kropslige relation med instrumenterne og forholdet mellem de optrædende og publikum. Overordnet er DUO II et projekt kendetegnet ved bevægelse og lyde, og en leg med kontrasten mellem hvad vi oplever umiddelbart og hvad vi opfatter i underbevidstheden.

 

For Jalving, er det der er i fokus i DUO II den kreative proces i musikproduktion og udforskningen af den musikalske interaktion mellem klassiske musikere og komponister. Jalving forklarer selv: “This is a study of what two musicians and two composers can create together while examining the creative process in the hope of reaching a new understanding of the concept”.

 

Tidligere på året var DKI på besøg under prøver i Bruxelles, for at se og høre hvordan processen udviklede sig.

Oplev en video fra DUO II besøget her

 

DUO II bliver præsenteret af AUT, Aarhus Unge Tonekunstnere, en koncertforening og et produktionsfællesskab der støtter ny musik og performance-projekter.

 

Ud over de to koncerter i Belgien spiller DUO II også to koncerter i Danmark: i Aarhus 20. maj i Vor Frue Kirke, og i København 21. maj i Rundetaarns bibliotek.

 

Fotos: Anna Jalving/DUO II