fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
14 · 06 · 2018

Nye medlemmer i DKI’s Repræsentantskab

Repræsentantskabsmøde

 

 

Medlemmer af Dansk Kulturinstituts repræsentantskab var d. 30. maj samlet til det årlige møde, hvor bestyrelsesformand Carsten Haurum fortalte om årets resultater i 2017, og der var valg af nye medlemmer til både repræsentantskab og bestyrelse.

Som nye medlemmer blev indvalgt museumsdirektør Gitte Ørskou og direktør for Aarhus Festuge Rikke Øxner.

 

Rikke Øxner blev desuden valgt ind i bestyrelsen, hvor hun overtog pladsen fra Anders Laursen, formand for Dansk Musikerforbund, der fratrådte som næstformand for bestyrelsen. Anders Laursen har igennem to årtier lagt en kæmpe indsats for Kulturinstituttet og været en særdeles god sparringspartner på bl.a. musikområdet.

Som ny næstformand blev valgt museumsdirektør Ulla Tofte.

 

Allerede i efteråret 2017 fratrådte tidligere bestyrelsesformand Michael Christiansen og seniorrådgiver Füsun Eriksen, og det har givet plads til nye medlemmer.

 

Desuden har de politiske partier Liberal Alliance og Alternativet også valgt at blive medlemmer i Repræsentantskabet. Hermed er alle de politiske partier repræsenterede.

 

Se listen over alle repræsentantskabsmedlemmer her.