fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
12 · 04 · 2016

Fortid og nutid mødes på dansefestival i Skt. Petersborg

 

På festivalen Contemporary Dance. 25 years in Saint Petersburg d. 19-21 april kan man opleve performance og dans fra anerkendte koregrafer Sasha Kukin, Liliya Burdinskaya og Nataliya Kasparova, som alle har bidraget til opblomstringen og udviklingen af den moderne dansescene i Skt. Petersborg.

 

Generelt oplever arrangørerne, at interessen for moderne dans i disse år tager til og har derfor struktureret festivalen som både et historisk tilbageblik, men opsætter også opvisninger der går i dialog med det samtidige danseudtryk.

 

Koregraf Kasper Ravnhøj fra København er festivalens æresgæst og skal fremvise sin berømte solo ’Naghol’ for første gang i Rusland d. 19 april. Kasper Ravnhøj er grundlægger af og kunstnerisk direktør for det fysiske teater Mute Comp, som siden 1999 har udfordret bevægelseskulturen og de fysiske grænser med både subtile og meget figurative forestillinger, der ofte tager udgangspunkt i urbane tendenser og politiske problemstillinger.

 

Mute Comp omfavner alle genrer – fra fald-på-halen-komedie til mørk melankoli – og har vundet flere priser for sine opsætninger. Ligeledes har Kasper Ravnhøj vundet både betydningsfulde nomineringer og priser og har cementeret sit navn på den danske såvel som internationale danseteaterscene.

 

Nu kan han opleves i Rusland takket være arrangørerne Liliya Burdinskaya Dance Company og Sasha Kukin Dance Theater, med støtte fra Det Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg og Hotel Ambassador.

 

Program:

 

Contemporary Dance. 25 years in Saint Petersburg d. 19-21. april på Erarta Contemporary Art Museum

 

  1. april ‘In Fantasy’

 

Første dag er dedikeret til den modern dansescenes allermest prominente bedrifter i Skt. Petersborg. Festivalen åbner med Sasha Kukins ’Bach. Opus 1043’ opført af Sasha Kukins Dance Theatre – pionere inden for russisk danseteater.

 

Efterfulgt af Liliya Burdinskayas solo ’Last Day of Ofelia’ samt den prisvindende ’Forest’ opført af Liliya Burdinskay Dance Company.

 

Afslutningsvis optræder den danske æresgæst Kasper Ravnhøj med sin prisvindende solo ’Naghol’.

Læs mere her (på russisk)

 

  1. april ’In Progress’

 

På festivalens anden dag præsenterer en række koregrafer deres mest samtidige og aktuelle arbejde, hvor nogle af serierne stadig er under udvikling. Publikum vil her kunne møde unge og progressive koregrafer – hvoraf nogen præsenterer deres arbejde for et offentligt publikum for første gang.

 

I løbet af dagen vil der være workshop og forelæsning med Sashu Kukin på ’Berlinskogo 9’.

 

Aftens hovednummer er en overraske fra Natalia Kasparova og hendes laberatorie.

Læs mere her (på russisk)

 

  1. april ’In Movement’

 

Den sidste dag er dedikeret til pionererne indenfor for russisk moderne dans; Sasha Kukin med dine anerkendte værker ’Freedom’ og ’Gravitation’. Den sidste dag vil man også kunne møde Olga Jiltuhina som grundlagde og koreograferede for Letlands første dansekompagni.

 

Parallelt med ovenstående hovedprogram, vil der være forelæsninger, video-fremvisninger, workshops og artist talks.

Se video fra pressekonference her

Få de seneste nyheder
Sign up