EUNIC
Dansk Kulturinstitut er medlem af EUNIC
EUNIC – European Union National Institutes for Culture – er det europæiske netværk af kulturinstitutioner. Sammen med vores partnere, skaber vi europæiske kultursamarbejder i mere end 100 lande verden over. Netværket består af 132 ’clusters’ (klynger), som hver især trækker på den brede erfaring med kultur som vores medlemmer fra alle EU’s medlems- og samarbejdslande har.
EUNIC står i spidsen for, at kultur får en fremtrædende rolle i internationale sammenhænge. EUNIC er EU’s strategiske partner og aktivt involveret i den videre definition af europæisk kulturpolitik. Derudover er EUNIC en platform for vidensdeling og kapacitetsopbygning blandt både medlemmer og partnere.
EUNIC er et af 28 europæiske netværker, som er støttet af EU’s Creative Europe-program.
EUNIC’s arbejde er baseret på principperne for kulturelle relationer: Vi sigter mod at opbygge gode partnerskaber ved at lytte, lære og deltage i dialoger, samskabelser og fælles kapacitetsopbygning.
Vi arbejder med et bredt kulturbegreb, som omfatter kunst, de kreative industrier, udviklingssamarbejde, digitalisering, uddannelse, køn, arv, menneskerettigheder, sprog, flersproghed, social inklusion, sport, bæredygtighed, turisme, unge m.fl.
Formålet med EUNIC er…
- At samarbejde
- At fremme kulturel mangfoldighed og forståelse
- At styrke international dialog og kultursamarbejde
- At være en partner i EU for at definere og gennemføre EU’s kulturpolitik
- At være forkæmper for, at kulturelle relationer har værdi – og som heraf argumentere for en stærk og uafhængig stemme for kultursektoren
- At udføre forskning og dele ”best practices”
’Clusters’ og medlemmer
EUNIC har 132 lokalafdelinger (clusters) i 102 lande spredt over hele verden. Se her, hvor EUNIC er til stede.
Alle lokalafdelinger består af EUNIC-medlemmer, som f.eks. tæller Dansk Kulturinstitut, Goethe-Institut, Institut français de Paris og British Council. EUNIC har i øjeblikket 38 medlemmer med base i EU-medlems- og samarbejdslande.
Dansk Kulturinstitut er det eneste medlem, der repræsenterer Danmark.
Dansk Kulturinstitut får som medlem af EUNIC adgang til et kæmpe netværk af kulturelle aktører, der arbejder ud fra de samme principper som os. Det kan for eksempel være kultur og bæredygtighed eller kultur og social retfærdighed. De 102 lokalafdelinger åbner op for mulige samarbejdspartnere, så vi kan nå længere ud verden, og vi har bl.a. arbejdet med andre EUNIC-medlemmer om projektet Creative Ports.
Dansk Kulturinstituts projekter med EUNIC
Bliver opdateret i oktober 2021 med de seneste projekter.