Rav – det nye sort

Der er stor interesse for rav blandt turister, der gæster Danmark, og iblandt danskere selv ses også en stigende interesse for ”Nordens guld”. Med en lang historie som skattet smykke, handelsvare og statussymbol, især i Østersøregionen, fascinerer rav med sin lange, mystiske skabelse i havet. Men der klæber sig samtidig en forestilling til om en farmorvarm klump på en snor, eller minder om ens håndarbejdslærers store brunorange ravarmbånd.

”Rav er et belastet materiale”, siger Trine Trier. ”Det er jo lidt den der klump, man hænger om halsen. Som man så sin lærer med eller sin mormor. Historier om fiskere, der finder en stor ravklump, borer hul i og forærer den til konen og næste gang til nabokonen. Der er også noget hippie over rav.

Perler og perlehalskæden har på samme vis noget lidt småborgerligt over sig og guld – guld er der også mange, som stadig har det sådan lidt taskedameagtigt med. Men det er sjældent, at det har varet så lang tid. Været så tungt.

Det er måske også det, at rent fagligt er rav meget sart. Vi kan bearbejde det, men vi skal passe på, når vi indfatter det. Det er faktisk så blødt, at det ikke kan kategoriseres som en ædelsten. Det flækker nemt og er svært at arbejde med. Det tåler ikke ret meget, fx ikke syre, som man putter metallet i. Så er der timelønnen i Danmark. Lige så snart man skal bruge tid på forarbejdning, så koster det også. Så bliver det dyrt.

Jeg har selv nogle fordømme om, hvordan rav bliver bearbejdet ude om i verden og ved at kigge vinduer i Skt. Petersborg, kunne jeg se, at det var tydeligt, at der er samme tendens som her – at rav er henvendt til velhavende turister og at der et internationalt design i rav i øjeblikket. Det skal have en bestemt farve, som kineserne godt kan lide, og en bestemt form – kugler. Det er showpieces – store halssmykker.

Der er også en niche for udskåret rav. Man finder en meget stor klump rav og udskærer en Buddha figur eller et eller andet mønster, som vi i Danmark ikke har tradition for. Det kan man også finde herhjemme, men det er ikke lavet i Østen”.

Rav er dog blevet trukket hen i noget mere moderne, fortæller Trine Trier. Der er sket en udvikling mod at lave eksklusive og dyre smykker med rav, som kan sammenlignes med dengang Georg Jensen begyndte at bruge rav i sine skønvirke-smykker. Det var helt nyt at bruge rav som traditionelle smykkesten – i de der dyre, lækre smykker, og Trine Trier mener at det er samme tendens, vi ser i dag. Dog ser hun nye spændende ting ske inden for kunsthåndværk.

”Rav virker mere levende end en diamant. Der er noget organisk i det. Vi kan jo se det i form af planter og dyr. Vi ser transformationen.

Ametyst har lidt af det samme. Det er en sten inden i en sten. I Marokko kan man komme på ture med en guide, hvor han finder en sten, som når man banker på den, åbner sig en hel verden af glimtende magi.

Den historie, som rav fortæller, når man finder det på stranden. Det er en fortælling om tid, som jeg synes, er så fin. Lige så snart man begynder at bearbejde det, så opstår en ny historie. Det er primært kinesere, som er forelsket i den samme fortælling og langt det meste rav ender hos kinesere som en klump i vindueskarmen.

Det baltiske rav er særlig interessant, da det er noget af det ældste og også rundet af havet.”

Læs om New Amber i Skt. Petersborg

Udstillinger i Rusland

Det er ikke mange fælles smykkeudstillinger, der rejser ud i verden, og det er et stort arbejde at stable en rejsende udstilling på benene. New Amber modtog støtte af Statens Kunstfond, og der findes, ifølge Trine Trier, gode muligheder for at søge legater til at komme ud. Der er dog mange rent praktiske opgaver, der skal løses, inden en udstilling står klar i Rusland.

Hvad var dine forventninger til at vise udstillingen og dine egne smykker i Rusland?

”Det var første gang, at jeg rejste ud med en udstilling, og der er mange ting, der rent administrativt skal spille. Selve rejsen optog mig. Hvordan får jeg smykkerne derover, hvordan forsikrer vi smykkerne? Alt så noget. Det primære for mig blev, at smykkerne og jeg nåede frem, og at smykkerne præsenteredes flot.

Hvis jeg skal komme hjem med noget, jeg kan arbejde videre med, har jeg brug for at møde kollegaer. Det var egentlig også meningen, at jeg skulle have holdt et oplæg på en skole i Skt. Petersborg, men det blev ikke til noget. Det, der ville være mest interessant for mig, ville være at se noget, der er nutidigt og moderne, og det fandt jeg ikke i butiksvinduerne i Skt. Petersborg.

Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det først efterfølgende, at jeg har tænkt over, at det ville have være godt at møde andre kunstnere og finde ud af, hvordan de fornyer deres tradition.”

Modehuse, juvelerer og konceptkunstnere

Kan modehusene ’hype’ ravsmykket?

“Det kan de, og det var også det, jeg gerne ville vise med udstillingen New Amber – at man ikke normalt ser rav i juvelersmykker. Men det fik jeg faktisk overtalt nogen til. Og det var jo superfedt at se rav brugt i dyre, dyre smykker. Det var ikke noget, de ellers ville arbejde med, og måske aldrig nogensinde kommer til at gøre det igen. Men hvem ved?

Der er helt klart et marked for det, og det kommer vi også til at se. Hele vejen rundt inden for smykkefaget er rav interessant.

En kunstner i den anden grøft er Katrine Borup, der udelukkende laver konceptuelle, idébårne smykker. Jeg tror, at vores fordomme er ens hele vejen rundt i branchen, men da hun blev spurgt, gav hun sig til at undersøge rav og blev vildt optaget af det. Hun har arbejdet med det siden og havde også noget med på biennalen i Danmark i sommer.”

Var der nogen som undslog at deltage, fordi rav var rammen for udstillingen?

“Der var nogle, som sagde nej tak, fordi de bare ikke kan lide rav. Det var nok en blanding af, at de ikke var interesserede i materialet og hele forarbejdningsprocessen, som bare kan gå galt.

Fx var der en af juvelererne, Jochen Neustädter, værkfører hos Ruben Svart, som brugte utrolig meget tid på det og havde siddet og tilslebet et stykke rav og sat en én-karats diamant i det. Det kan næsten kun gå galt. Så har man siddet og brugt 40 timer på det. Et smykke til 150.000 kr. Hvem vover at bruge så meget tid på det og så lige før man er i mål, går det galt. Man skal tage stilling til, når man går i gang med det, at går det i stykker, vil man så bruge så lang tid på det igen. Det er meget sjældent.”

Benspænd

For alle tre typer af kunstnere, der bidrog til udstillingen, blev rav et slags benspænd til at udvikle sig og nyfortolke. Det blev grebet an på forskellige måder.

”Altså for konceptkunstnerne er der jo en modtager i den anden ende. Det er ikke anvendeligheden der er i fokus. Det er der inden for alle de andre genrer. Jeg havde desværre ikke bijouteri med, det kunne ellers også være interessant. De er svære at få med, da det er sådan en lang designproces, og så skal det helst kunne spyttes ud mange eksemplarer.

Jeg havde også en med, der laver fashion-smykker, hvor alt er ægte materialer og eksklusivt. Men i tidens ånd. For dem er indgangsvinklen, at det skal være moderne, det skal være hipt og oppe i tiden. Det må gerne være lidt udfordrende, så man viser, at man er særlig. Man vil gerne skille sig ud og vise, at man er med til en trend. Så formmæssigt passede dette smykke til den tanke. Det var småt og helt særligt.

Ift. til kunsthåndværkerne forholder de sig primært til materialet, og hvilken historie det fortæller. Ikke anvendeligheden. Man har typisk ikke intentioner om at lave noget pænt. Men noget der er nyskabende ift. formgivningen eller udtrykket.

Kristine Bukkehave havde fx nogle brocher med, der var bjerge – “Smoky Mountains”. Bjerge i miniature. Pludselig så man på brochen som et bjerg, indhyllet i en sky. Den udtrykte det, hun gerne ville.”

Less is more

Er der fællestræk for jer danske kunstnere?

Ja, det er der, men det er vi vist ikke så specielt bevidste om. Vores formsprog er enkelt. Der skal ikke være noget, som ikke behøver at være der. Vi er meget ’less is more’ og ikke sådan kælne i formsproget. Det kommer måske nok af tidsfaktoren – folk med en timeløn på 2 kr. kan altså lave noget andet. Vi er også mere vovede, synes jeg, men det er svært at sige noget generelt, da udstillingen var så bred.

Trine Trier har ikke planer om yderligere visninger af ‘New Amber’ i udlandet. Det kunne være spændende at se den vokse til noget større, siger hun, men efter Kaliningrad i sommer havde udstillingen været undervejs i halvandet år, og nu ser hun frem til at bruge tiden på nye arbejder.

Inspiration fra andre kunstnere

Da Trine Trier ikke fandt nye, interessante fortolkninger af ravsmykket i Skt. Peterborgs butikker, har vi kigget over Østersøen til Polen, hvor flere smykkekunstnere arbejder med det populære rav.

Her kunne Dansk Kulturinstituts afdeling anbefale at se nærmere på Marcin Tyminski, Alina Filimoniuk-Pilecka og Sara Gackowska.

Fakta om rav

Rav er hærdet harpiks fra visse typer af træer afhængig af hvor i verden, man befinder sig. Rav findes især ved Danmarks vestskyst, men også ved de baltiske landes kyster. Dét rav, vi kender fra Danmark og de baltiske lande har sin oprindelse fra 35-55 millioner år siden.
Farverne kan være creme, gule, gyldne, gulbrune, rød og brunt og alle nuancer derimellem. I andre dele af verden findes også rav og yngre rav, som man kalder copal, hvor farverne kan være grøn eller blå.

(Fakta: Trine Trier)