fbpx
Kultur - det tredje ben i udenrigspolitikken
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
Projekter | 2016

Kultur – det tredje ben i udenrigspolitikken

30. august havde DKI inviteret til jubilæumskonference i Det Kongelige Bibliotek. Konferencen blev til i samarbejde med Det Udenrigspolitiske Selskab og Folmer & Helle Wisti Fonden for International Forståelse

Se hele programmet for konferencen her:

Velkomst og indledning

Velkomst ved bestyrelsesformand Michael Christiansen
Indledning ved kulturminister Bertel Haarder

Velkomst ved bestyrelsesformand Michael Christiansen

 

Bestyrelsesformand for Dansk Kulturinstitut, Michael Christiansen bød velkommen til et publikum bestående af omkring 400 danske og udenlandske gæster fra kunst- og kulturverdenen, den kulturelle og udenrigspolitiske verden, filantropiske organisationer, erhvervslivet, NGO’er, diplomatiet, forskning, medier etc.

 

75 år er en milepæl for Dansk Kulturinstituts historie og erfaring, værdier og operationelle metoder, som er lige så relevante i dag som for 75 år siden, måske endda mere.

 

Formanden inddrog den danske fysiker og nobelprismodtager, Niels Bohr, og hans vigtige bidrag til oprettelsen af instituttet i 1940. Bohr udtrykte dengang, at instituttets værdier og formål var evnen til at kombinere en åbenhed og en vilje til at lære af den omgivende verden, som Danmark er en uadskillelig del af, – med evnen at holde fast i de danske rødder og danske ophav.

 

Ved at invitere repræsentanter fra mange forskellige sektorer til konferencen, håber Kulturinstituttet at være med til at tage et initiativ for at positive internationale kulturelle relationer mellem Danmark og omverden styrkes. At kulturen ikke kun spiller en lille rolle i udenrigspolitikken, men placerer sig i selve hjertet af den. Udenrigstjenestens ressourcer til kulturudveksling er faldet drastisk. For at sikre en åbenhed og dialog med omverden fremadrettet, ønsker DKI at skabe et samarbejde på tværs af alle de relevante kulturelle institutioner, som arbejder med international og interkulturel dialogskabelse.

 

Du kan se hele velkomsten her 

 

Indledning ved kulturminister Bertel Haarder

 

Kulturminister Bertel Haarder lykønskede Dansk Kulturinstitut i anledning af jubilæet og skitserede de grundlæggende principper og værdier, som instituttets arbejde beror på. Ministeren fremhævede det forhold, at instituttet gennem alle årene har været tro mod sit oprindelige formål, – altså at promovere kultur, ikke som et redskab for national overlegenhed, men at udveksle kultur på kulturens præmisser.

Kultur, sagde Haarder, fremmer venskab, alliancer og et evigt udvidende kendskab til hinanden gennem udveksling af kunst og kunstnere. Det handler om, hvad vi kan lære fra hinanden, og som sådan lever instituttet stadig op til sin grundlæggende etos.

”Kunst og kultur har en unik måde at åbne døre, hvor politik holder dem lukkede. ”
Bertel Haarder, kulturminister

Kulturministeren gav udtryk for, at kultur på ingen måde er irrelevant i udenrigspolitikken, fordi kunst og kultur appellerer til vores følelser og åbner døre dér, hvor politik og regeringer ikke kan. Han tilføjede, at gennem kulturudveksling er det muligt på rummelig vis at præsentere hinanden for forskelle og skabe fællesskab og venskaber. Som Bertel Haarder mindedes at opleve i kølvandet på den kolde krig, da Dansk Kulturinstitut etablerede Kulturinstituttet i Riga.

 

Ministeren insisterede på, at kultur kan fungere som en forlængelse af politik gennem kulturelt diplomati, men at selve kulturens og kunstens væsen er frit og provokerende, hvorfor der er behov for at adskille politik og kultur. Armslængdeprincippet, som instituttet opererer under, sikrer en ubegrænset kulturel dialog mellem forskellige folkeslag.

”Gennem kulturudveksling kan vi præsentere vores forskelle på en måde, der inviterer andre ind, i stedet for at holde dem ude. Vi kan sikre, at fællesskab og venskab opstår til trods for vores forskelle. Kulturinstitutter spiller en afgørende rolle for at nå dette mål, og jeg har med mine egne øjne set, hvilken forskel et kulturinstitut kan gøre.”
Kulturminister Bertel Haarder

Du kan se hele indledningen her

Europa – Kulturelt og politisk

Samtale med Geert Mak, hollandsk historiker, journalist og forfatter til hovedværket ”Europa - en rejse gennem det 20. århundrede”.

Moderator Martin Krasnik bød den kendte forfatter og historiker Geert Mak velkommen til en samtale om forholdet mellem kultur og politik i det moderne Europa. Krasnik indledte ved at spørge til graden af kulturel sammenhørighed i Europa i dag, da Geert Mak i et tidligere værk havde argumenteret for, at Europa var mere sammenflettet kulturelt i årene før 1. Verdenskrig, end det er nu.

 

I den hollandske historikers øjne, er kultur, i takt med massekulturens indtog og åbningen af samfundene efter 1. Verdenskrig, blevet brugt som et redskab for nationalisme. Dette forandrede ikke kun den kulturverdenen, men hele samfund.

 

I en tidsalder med internet og global kommunikation er der en tendens blandt folk til at opsøge velkendte informationskilder og fællesskaber og isolere sig fra nyhedskilder, der ikke nødvendigvis stemmer overens med ens eget verdensbillede. Hvilket skaber et kunstigt og lukket perspektiv på virkeligheden.

 

Mak mente, at den danske karikaturkrise var et eksempel på denne udvikling. Kulturelt specifikke fænomener bliver misfortolket og misbrugt på grund af manglen på kontekst. Redskaberne i den globaliserede verden kan samle os, men kan også splitte os ad.

 

Krasnik spurgte til, om europæere har en tendens til at projicere egne nationale visioner og forveksle det med, hvad, vi tænker, er Europa, hvilket Mak udtrykte stor enighed i. Eksempelvis har landene i EU, ifølge Mak, for det meste den samme indstilling til indretningen af deres egen stat, som de har til indretningen af Bruxelles.

 

Samtalen fortsatte om kulturens rolle i europæisk politik, hvor Mak, med reference til Benedict Anderson, mener, at kultur er drivkraften i alle forestillede fællesskaber, og at Europas problem er manglen på et fælles forestillet fællesskab, og at det er fragmenteret.

 

Historikeren medgav dog, at denne dynamik også er kilden til Europas styrke som et forestillet kontinent. På trods af truslen om krig, har dette fragmenterede kontinent sikret konkurrence mellem nationalstater, hvilket har affødt udvikling, udforskninger og opdagelsesfund. Ifølge Mak kan de mange kriser, Europa står over for, løses gennem kulturel dialog og forståelse.

”Jeg tror, at det største problem i Europa lige nu er, at vi er nødt til at samarbejde for at skabe et forestillet fællesskab, og nu om dage er der konstant friktion mellem kulturer. Til tider har vi ting til fælles, men kun nogle gange. Kampen i Europa er en dyb strid mellem kulturer.”
Geert Mak

Angående spørgsmålet om kulturel kompatibilitet, spurgte Martin Krasnik, hvorvidt forskellige kulturer grundlæggende er inkompatible og blot sameksisterer, som nogle politikere forsøger at overbevise deres vælgere om, eller om denne populære definition er fejlagtig?

 

Mak svarede, at påstanden om, at kulturer er inkompatible, simpelthen ikke passer, og at historien viser os, at de største europæiske kunstnere og nationalklenodier, uanset om de hedder Rembrandt, Shakespeare eller H.C. Andersen, alle var influeret af det såkaldte fremmede.

 

Problemet, ifølge Mak, er en højere grad af populistisk retorik i europæisk politik, hvor frygt er drivkraften. Den hollandske historiker opfordrede Europas politikere til at vende tilbage til de hæderlige intentioner, som fik dem til at gå ind i politik til at starte med.

 

Krasnik og Mak diskuterede, hvorfor det øjensynligt er de politiske yderfløje, der dominerer den kulturelle diskussion i det meste af Europa, og Mak gav udtryk for, at centrum-højre- og centrum-venstre-politikernes strategi om at begrænse sig til teknokratisk retorik uden visioner har banet vejen for yderliggående politikere i Europa. Derpå opfordrede han Europas moderate politikere til ikke at bruge kultur politisk, men at lytte til kulturlivet og inddrage de overvejelser, kulturverdenen måtte have.

 

Hvad angår kulturens rolle i udenrigspolitikken, erklærede Geert Mak, at institutter som Dansk Kulturinstitut spiller en afgørende rolle i at udvikle fornemmelsen af et europæisk fællesskab – om end forestillet – og at Udenrigsministeriet burde prioritere at understøtte denne følelse i et delt Europa.

 

Du kan se hele samtalen her

Hvad kan Danmark byde ind med og opnå internationalt gennem kultur?

Introduktion ved udenrigsminister Kristian Jensen.

Samtale med udenrigsministeren, Lykke Friis, prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Udenrigspolitisk Selskab og kunstner Olafur Eliasson.

Kommentarer til panelet om, hvordan fonde og virksomheder kan arbejde internationalt gennem kultur:
Flemming Besenbacher, bestyrelseformand for Carlsberg Fondet og Carlsberg A/S, Torben Möger Pedersen, Adm. Direktør i PensionDanmark og Anne Birgitte Gammeljord, bestyrelsesformand for Augustinus Fonden.

Introduktion ved udenrigsminister Kristian Jensen

 

Udenrigsministeren talte om kulturbegrebet og kulturens rolle i dansk udenrigspolitik, og den tilgang til kultur som de danske repræsentationer, konsulater og ambassader arbejder med i udlandet. I Kristian Jensens egne ord, så søger udenrigstjenesten at legemliggøre dansk kultur og værdier i det daglige arbejde, og kultur er selve kernen af ministeriets arbejde.

“Jeg mener rent faktisk, at kulturen har fået en fremtrædende rolle i udenrigspolitik over de seneste år og er et nært emne for enhver ambassadør og enhver ambassademedarbejder rundt omkring i verden, og det mener jeg er fordi, at kultur er blevet faktisk kernen af det, vi laver.”
Kristian Jensen, udenrigsminister

Ministeren gennemgik grundelementerne i dansk kultur og fortalte, hvor godt dansk kultur og danske værdier bliver modtaget i udlandet. Under sit nylige statsbesøg i USA blev han positivt overrasket over Præsident Obamas lovprisning af folkehøjskoletraditionen og dens betydning i at forme lederne af den amerikanske borgerrettighedsbevægelse.

 

Kristian Jensen talte dernæst om betydningen af et uafhængigt kulturliv og stærkt civilsamfund, som er grundsten for det danske demokrati. Ved aktivt at promovere dansk kultur og kunst, sender Udenrigsministeriet et signal til verden om, hvilket slags samfund vi har, og hvordan vi sætter et godt eksempel. Ministeren understregede nødvendigheden af at holde fast i et kulturelt diplomati som et værktøj for samarbejde på tværs af politiske uenigheder.

 

 

Du kan se hele introduktionen her

Samtale med udenrigsministeren; Lykke Friis, prorektor for uddannelse ved Københavns Universitet og bestyrelsesformand for Udenrigspolitisk Selskab samt kunstner Olafur Eliasson.

 

Kommentarer til panelet om, hvordan fonde og virksomheder kan arbejde internationalt gennem kultur: Flemming Besenbacher, bestyrelseformand for Carlsberg Fondet og Carlsberg A/S, Torben Möger Pedersen, Adm. Direktør i PensionDanmark og Anne Birgitte Gammeljord, bestyrelsesformand for Augustinus Fonden.

 

Martin Krasnik bød velkommen til udenrigsminister Kristian Jensen, prorektor fra Københavns Universitet Lykke Friis og kunstner Olafur Eliasson til en samtale om, hvad Danmark kan opnå internationalt gennem kultur, og hvad kulturens rolle i samfundet bør være.

 

Krasnik indledte samtalen med en analyse af den nuværende situation for kulturel udveksling i udenrigstjenesten med færre kulturattachéer rundt omkring på ambassaderne og lukningen af Center for Kultur og Udvikling er en realitet, og hvor et overdrevet fokus på økonomisk politik og handel og en nedprioritering af kultur synes at være fremtiden for dansk udenrigspolitik.

 

Ifølge Kristian Jensen er nedskæringerne på kulturelle udvekslingsprogrammer et resultat af regeringens beslutning om at skære kraftigt i den danske udviklingsbistand, og disse programmer blev fravalgt for at sikre midler til bistanden.

 

Ministeren gentog derefter at Udenrigstjenestens repræsentanter agerer som kulturelle udsendinge i deres professionelle kapacitet i udlandet.

 

Lykke Friis argumenterede for, at ambassaderne har svært ved at gøre plads til kulturen, når de samtidig skal arbejde for handelsinteresser og den overordnede udenrigspolitik. Hun identificerede problemet som en mangel på ressourcer og et spørgsmål om prioriteter og sagde, at det samme gjaldt fremmedsprogstræning og anden kulturel undervisning. Hun understregede behovet for at bruge stærke ikke-statslige aktører til at drive den kulturelle udenrigspolitik fremad.

“... man kan sige, at det helt overordnede problem er, at vi har droslet ned på vores udenrigstjeneste, fordi dette gør jo, at også de ambassadører – og der er jeg fuldstændig enig med Kristian, som spiller en central rolle også til at formidle dansk kultur – med al respekt, de har de jo lidt svært ved, når de også samtidig skal håndtere handel, og de skal håndtere den overordnede udenrigspolitik og så videre, så er der da et problem med hensyn til ressourcer.”
Lykke Friis

Olafur Eliasson fortalte om sine oplevelser med europæiske diplomater og repræsentanter fra forskellige udenrigstjenester og sammenlignede med Danmark, hvor han så mangler i den officielle tilgang til kultur. Han begræd de manglende “kulturelle muskler” hos de såkaldte kulturelle udsendinge fra ministeriet, hvor han ofte følte, at hans kunst blev brugt til tjene andre formål. Olafur Eliasson insisterede på, at kunst godt kan have en funktion i udenrigspolitikken uden at blive kompromitteret.

”Jeg tror godt, man kan funktionalisere kultur, hvis det ikke sker på kulturens bekostning.”
Olafur Eliasson

Efterfølgende tog Martin Krasnik imod kommentarer fra Flemming Besenbacher, Bestyrelsesformand for Carlsberg Fondet og Carlsberg A/S, Torben Möger Pedersen, Adm. Direktør i PensionDanmark og Anne Birgitte Gammeljord, Bestyrelsesformand for Augustinus Fonden.

 

Flemming Besenbacher fortalte, hvordan Carlsberg arbejder for at give noget tilbage til samfundet ved at støtte kunst og kultur samt videnskab uden at forvente, at det giver profit eller økonomisk afkast. Carlsberg opererer med tre bundlinjer: én for aktionærerne, én for medarbejderne og én for samfundet.

 

Torben Möger Pedersen talte om, hvordan PensionDanmark prioriterer sit samfundsansvar som virksomhed højt og investerer i bæredygtige udviklingsprojekter bl.a. i Vestafrika som en måde at kombinere kultur og profit. Han argumenterede for at definitionen af kultur burde udvides til at promovere danske værdier og løsninger, ikke kun kunstneriske udtryk.

 

Anne Birgitte Gammeljord berettede om Augustinus Fondens arbejde for at støtte kunstnere og sikre kunstnerisk kvalitet, hvilket til tider indebærer internationale projekter og samarbejde, men understregede at fondet ikke støtter erhversvlivet.

 

Den efterfølgende samtale mellem de tre paneldeltagere omkredsede kunstens og kulturens væsen. Om hvorvidt kunst og kultur afspejler nationale og politiske værdier og kan instrumentaliseres, som Udenrigsministeren gav udtryk for, eller om de fremmer forståelse mellem mennesker gennem den enkeltes oplevelse af et pågældende kunstværk eller kulturelle udtryk – ved at spejle andres emotionelle behov, så de kan identificere sig med os – og se sig selv i Danmark, som Olafur Eliasson udtrykte det.

 

 

Du kan se hele samtalen inkl. kommentarer her

Hvordan skaber man positive internationale kulturelle relationer? Erfaringer og ’best practises’

Introduktion ved Irina Prokhorova, internationalt anerkendt litteraturkritiker og kulturhistoriker, leder af det uafhængige forlag New Literary Observer, medstifter af Mikhail Prokhorov Fonden.

Samtale mellem Irina Prokhorova og forfatteren Jens Christian Grøndahl.

Kommentarer fra Kreativ Direktør for C:ntact, Henrik Hartmann, arkitekt of partner i 3XN, Kim Herforth Nielsen samt Isabelle Schwartz fra European Cultural Foundation.

Introduktion ved Irina Prokhorova

 

Den internationalt anerkendte litteraturkritiker og kulturhistoriker, leder af det uafhængige forlag New Literary Observer og medstifter af Mikhail Prokhorov Fonden, Irina Prokhorova, fortalte om, hvordan fonden forsøger at udfordre og nedbryde russiske stereotyper gennem kulturel udveksling. Hun præsenterede deres arbejde med den alternative samtidsfestival ’Unknown Siberia’ i Lyon i 2010 som en måde at repræsentere et ikke-stereotypisk billede af hendes hjemland. Her forsøgte man at bryde med den totalitære, pre-revolutionære, eksotiske og pseudo-orientale virkelighed, som Rusland ofte associeres med.

 

Hun fortsatte med generelle overvejelser over kulturens rolle i samfundet. For selv om alle understreger kulturens betydning, er kultur oftest placeret i bunden af nyhedshierarkiet, og kulturen er næsten altid det første område, der udsættes for nedskæringer, hvilket må betyde, at vi ikke betragter kultur som en nødvendighed.

 

Prokhorova forklarede, hvordan kulturen i Europa over de sidste 300 år har været kilde til idéer, som har været til nytte for resten af samfundet. Fra denne kilde skaber vi stadig vores nationalidentiteter. Der er dog noget galt med denne kilde, og vi må reevaluere de idéer, der springer frem af den.

 

I hendes optik er det ikke, at værdierne og idéerne er forkerte, men at de ikke taler til den nye generation, som aldrig har oplevet krigens rædsler. I forlængelse heraf forklarede hun, at det er et problem, at vi forsøger at skabe en tværnationalt kommunikerende verden, men at vi stadig lever i en verden af romantiske forestillinger i nationalstaterne. Vi er mere bekymrede om at repræsentere vores egen stats særegenhed, frem for at fokusere på de fælles idéer og behovet for at reevaluere dem.

 

Prokhorova konkluderede, at fordi vi har en tendens til at udveksle stereotyper og fokusere på vores egen særegenhed, er det svært at skabe en ny europæisk identitet, hvilket der er behov for i øjeblikket. I hendes optik er vi alle er i samme båd, og at der skal en intellektuel indsats til for at afdække idéerne om demokrati, hvorved man kan tiltrække andre generationer og kulturer.

 

” Det vi virkelig har brug for er en intellektuel impuls, et intellektuelt forsøg på at afdække de fornemme idéer om demokrati og social lighed, og overbevise og tiltrække andre generationer og kulturer ved at bevise, hvad der virkelig er demokratiske værdier. Det er afgørende, vigtigt og den eneste måde at opretholde en anstændig og værdig eksistens.”
Irina Prokhorova

 

Du kan se hele introduktionen her

Samtale mellem Irina Prokhorova og forfatteren Jens Christian Grøndahl

Kommentarer fra Kreativ Direktør for C:ntact, Henrik Hartmann, arkitekt og partner i 3XN, Kim Herforth Nielsen samt Isabelle Schwarz, Head of Advocacy, Research and Development iEuropean Cultural Foundation.

 

Spørgsmålet om hvordan man skaber positive internationale kulturelle relationer gik ind i en ny fase, da den danske forfatter Jens Christian Grøndahl i samtale med Irina Prokhorova reflekterede over hendes tale og fremhævede de pointer, han syntes var særlig vigtige.

Det udmøntede sig i tanker, om hvordan og hvorfor kultur kan hele historiens sår, og hvordan kultur kan hjælpe os med at overkomme forskelligheder mellem nationaliteter og generationer. Behovet for nye idéer blev igen understreget, såvel som behovet for at undersøge identitet på ny.

I tråd med Olafur Eliasson, pointerede Grøndahl, hvordan god kunst overskrider nationale grænser, da den har evnen til at forbinde til individets selv uanset nationalitet. Ifølge Grøndahl er det ikke vigtigt at vise verden, hvem vi er som nation gennem kulturen. I stedet skal kulturen vise os det, vi ikke indser, vi er.

Han forbandt denne tanke til den gamle europæiske splittelse mellem den franske oplysning og den tyske romantik og spekulerede i, hvordan man måske endelig kunne bygge bro mellem disse filosofiske udgangspunkter ved at fokusere på kulturens evne til at bevidstgøre os om, at vi frem for alt er mennesker.

”Vi havde engang en meget kendt dansk kunster, som sagde at al god kunst er national og al national kunst er dårlig. Og jeg tror, at han faktisk fik en ny idé der, en ny idé, som stadig mangler at blive implementeret i den måde, vi arbejder med kulturudveksling. ”
Jens Christian Grøndahl

Prokhorova svarede, at kulturbegrebet bør udvides til at inkludere et vidt spektrum af aktiviteter, og man bør betragte internetgenerationen og deres online aktiviteter som en moderne massekultur. Den er en kilde til idéer og kulturelle output, der konstant udveksles.

 

Med de totalitære idéers fremmarch i Europa, har kunstnerne og de intellektuelle et ansvar for at engagere denne moderne massekultur, som er skabt af internetgenerationen. For hvis de ignorerer de mange idéer, som opstår her, vil de forkerte idéer få frit spil.

 

Efter samtalen præsenterede teaterdirektør Henrik Hartmann, arkitekt og partner i 3XN Kim Herforth Nielsen samt Isabelle Schwarz, Head of Advocacy, Research and Development i European Cultural Foundation nogle af deres erfaringer.

 

Hartmann fortalte om sine oplevelser med at organisere børneteater i en flygtningelejr i Amman. Hans erfaring er, at publikum spejler sig i stykkerne, og når skuespillerne ikke er bange for at stille sig op og tale frit, oplever publikum, at de heller ikke behøver at være det.

 

Herforth reflekterede over arkitekters rolle i kulturel udveksling. Han fortalte hvordan invitationer til arkitekter om at deltage i konkurrencer og arbejde i udlandet var med til at nedbryde en ’dig-og-mig, os-og-dem’-mentalitet, og er med til at skabe forbindelser på tværs af lande.

 

Schwarz glædede sig over, at Irirna Prokhorova var inviteret som taler, da hun ofte savnede at få et russisk perspektiv i en europæisk debat. Det er vigtigt at understrege, at Rusland er en del af Europa og at tale om en fælles fremtid, sagde Schwarz.

 

Schwarz præsenterede som eksempel et nyligt lanceret globalt kulturelt lederskabsprogram for unge og fremhævede programmets potentiale. Program bidrager til en bredere europæisk strategi om kultursamarbejder med andre kontinenter. Hun fandt programmet interessant, fordi man herigennem at kunne få adgang til den næste generations potentiale og forstå de behov, en ny generation af kulturelle entreprenører, kunstnere, kreative etc. har.

 

Prokhorova fik det sidste ord og understregede behovet for intellektuel vejledning og handling for at kunne formulere de nye idéer og finde løsninger.

”Der er ingenting, der opstår af sig selv. Hvis du ikke skubber på, hvis der ikke er en intellektuel kraft bag, som driver os frem, så bliver resultatet ubehageligt. Det er kun de dårlige idéer, som gror frit.”
Irina Prokhorova

 

Du kan se hele samtalen inkl. kommentarer her

Politisk debat om ’Det tredje ben i udenrigspolitikken’

Debat mellem Bo Lidegaard, forfatter og historiker, og Morten Messerschmidt, MEP for Dansk Folkeparti.

Med Martin Krasnik som moderator, diskuterede Bo Lidegaard kultur i udenrigspolitikken og dansk kulturpolitik med MF for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.

 

Krasnik indledte samtalen ved at stille spørgsmålet om, hvorvidt der er sammenfald mellem diplomatiet og kulturen. Bo Lidegaard mente, at diplomati og kultur er fundamentalt anderledes størrelser. Hvor diplomatiet forsøger at opnå noget konkret og er resultatorienteret, er kultur ofte et udtryk eller en oplevelse, som er til for at vække noget i tilskueren.

”Det som diplomatiet forsøger, eller bedriver, er jo en samtale, som indimellem kan føre til en aftale. Men det er grundlæggende det, det handler om. Mens kulturen i sit væsen er forskellig, fordi den handler om en oplevelse, som ikke nødvendigvis fører et sted hen, men som netop i sin natur handler om et umiddelbart møde mellem den enkelte og et kunstværk eller et andet udtryk for kulturen, så jeg synes egentlig, at det er to forskellige ting, men derfor kan man jo godt arbejde med kultur i diplomatiet.”
Bo Lidegaard

Morten Messerschmidt var uenig. For ham er kunst og kultur følelsesladet og en måde, hvorpå selv politiske modstandere kan finde fælles fodslag. Ifølge Messerschmidt kan kunst og kultur ophæve grænser og forskelle mellem folk og adressere en fællesmenneskelig kerne. Han argumenterede for, at det kan anvendes diplomatisk til at omgå politiske forskelligheder og finde måder at samarbejde på. Hvor politik hovedsageligt er rationelt, rører kulturen ved noget dybere indeni, sagde Messerschmidt.

 

Krasnik citerede derpå Geert Mak for at kultur og politik begge er følelsesladede, hvilket Messerschmidt var enig i, men han bemærkede at kultur ikke rummer samme underliggende agenda eller motivation, som politik gør.

 

Diskussionen fokuserede dernæst på kulturstøtte. Krasnik kommenterede, at Dansk Folkepartis kulturpolitiske fokus syntes at være at støtte danske kunstnere med danske støttekroner, hvilket Messerschmidt medgav.  Dette førte til en debat mellem Lidegaard og Messerschmidt over den interkulturelle udvekslings væsen og kulturer og nationaliteters ophav.

 

Messerschmidt argumenterede for, at det internationale og interkulturelle ikke kunne eksistere uden en forankring i det nationale, hvilket Lidegaard var uenig i. Lidegaard konstaterede at dansk og europæisk kultur er uløseligt forbundne, og at den ene ikke kommer før den anden, da kultur er en flydende bevægelse af idéer og udtryk, og at reducere kultur til nationale enklaver ikke gav nogen mening.

 

”Udgangspunktet for ikke bare danskhed, men for alle europæiske nationalidentiteter, det er det nationale, og så i mødet med de andre nationaliteter opstår der noget internationalt.”
Morten Messerschmidt, MF

Krasnik bemærkede at de to debattanters uenighed syntes at ligge i deres prioriteter og holdning til kulturstøtte. Hvad burde være fokus? Hvor skal vi bruge ressourcerne?

 

Lidegaard stillede spørgsmålstegn ved, om der overhovedet findes en uafhængig dansk kunstscene eller en essentiel dansk kultur, som så bliver bygget oven på i mødet med det internationale eller europæiske samfund, eller om kultur in sin natur er reciprok og formes af udefrakommende indflydelser og også former dem. Messerschmidts svar hertil var, at da dansk og europæisk kultur er forbundne, er støtte til dansk kunst og kultur ikke i opposition til det internationale eller interkulturel udveksling.

 

Du kan se hele debatten her

Afrunding

Afrunding ved generalsekretær for Dansk Kulturinstitut, Michael Metz Mørch.

Generalsekretæren takkede publikum for fremmødet og interessen. Fokus for Dansk Kulturinstitut er at skabe en platform for dansk kunst og kultur. Det er en måde, hvorpå man kan øge dansk kunst og kulturs synlighed og introducere resten af verden til Danmark, hvilket forhåbentlig kan styrke og forbedre dansk kunst og kultur.

 

Michael Metz Mørch bemærkede, at der har været stor interesse for konferencens tema om kultur som det tredje ben i udenrigspolitikken og understregede, hvor vigtig kulturen er i denne sammenhæng, uanset om vi kalder det kulturelt diplomati eller kulturel udveksling.

 

Med konferencen har Kulturinstituttet ønsket at bidrage til debatten om samtænkning ifm. Taksøe-Jensens rapport og ønsker at invitere til et tættere samarbejde mellem de kulturelle aktører, som arbejder internationalt.

 

 

Du kan se hele talen her

 

Fotos: Hasse Ferrold Foto og Rosalia Fenger/DKI.