I Polen har man i de seneste år kunnet observere en stigende bølge af ’byaktivisme’, ligesom man har set behovet for at åbne op for mere sociale og demokratiske byrumsprojekter. Deltagelse i byplanlægningen er dog ikke et nyt emne her. I tidligere gældende lovgivning har man haft bestemmelser, der sikrede forskellige interessenters deltagelse i planlægningsprocessen af boligområder og offentlige rum.
I de senere år har man dog stået over for et i Polen tidligere uset fænomen i form af en overvældende stor interesse for byplanlægning og byudvikling i samfundet. Det er nu ikke kun grundejere, byggeentreprenører, investeringsfonde og miljøforkæmpere, der slås om indflydelse i ’spillet om byen’, men også borgerforeninger, organisationer og civile, som slet ikke er ligeglade med kvaliteten og karakteren af byerne og de offentlige rum. I stigende grad ønsker mange forskellige aktører at deltage aktivt, både i bevarelsen og transformationen af byrum, ved at komme med ideer og alternative forslag til det nuværende.
I den forbindelse er man i Warszawa – og i resten af Polen – meget nysgerrig på den danske ekspertise på det arkitektoniske område. I 2016 har Kulturinstituttet i Warszawa været involveret i en række arrangementer, der har haft til formål at lære af og udveksle med danske arkitekter, og særligt området for udvikling af byrum og offentlige rum er centralt.
Et eksempel på dette er et meget velbesøgt foredrag af og workshops med Jan Christiansen – forhenværende stadsarkitekt i København. Andre eksempler er tegnestuen EFFEKTs bidrag til ’Gdynia Design Days’ og CEBRAs til Nedre Slesiens Arkitekturfestival i Wroclaw. Sidst men ikke mindst blev der i oktober afholdt arkitekturværksteder for unge og børn, hvor to medarbejdere fra Dansk Arkitektur Center besøgte Warszawa for at undervise unge polakker i, hvordan man kan have indflydelse på det offentlige rum og udviklingen af dette.
Fællesskab redder byområde
Et andet meget aktuelt eksempel er boligbebyggelsen Jazdów, der består af 27 træhuse beliggende i et grønt område ved Ujazdowski-parken i centrum af Warszawa. Der er tale om finske bjælkehuse, bygget i 1945 som tjenesteboliger for de ansatte ved Kontoret for Genopbygning af Hovedstaden efter 2. verdenskrig. Opførelsen af træhusene var en del af den krigsskadeserstatning, som den finske stat blev tvunget til at betale til Sovjetunionen efter krigen, og i marts 1945 bragte man hele 400 huse til Warszawa.
Jazdów blev oprindeligt bygget som midlertidige boliger til en periode på ca. 5 år, men området har indtil videre overlevet alle forsøg på nedrivning og er til stadighed et interessant og unikt arkitektonisk fænomen i Warszawas bymidte.
For nogle år siden var udsigterne til bevarelsen af den unikke Jazdów-bebyggelse i Warszawas grønne centrum dog ganske dårlige. De lokale myndigheder havde i flere år arbejdet for at nedlægge de finske træbjælkehytter til fordel for nye offentlige bygninger, ambassader og kommercielle formål, som skulle danne et helt nybygget område på den prestigefulde og investeringsattraktive adresse.
I årene 2011-2014 rullede stormfulde diskussioner, og et nærmest borgerligt oprør fandt sted. Beboere, aktivister og organisationer kæmpede – bl.a. ved offentlige høringer – for at Jazdów ikke skulle forsvinde fra Warszawas bykort. Resultatet af disse protester var bl.a. oprettelsen af fællesskabet ’Det Åbne Jazdów’; et initiativ der har til formål at sikre bevarelsen af Jazdów-bygningerne i deres nuværende unikke form og desuden varetage områdets historiske, naturlige og sociale arv samt at arbejde med dets udviklingsperspektiver.
I dag kombinerer ’Det Åbne Jazdow’ diverse funktioner. I de 27 træhuse med tilstødende haver lever og arbejder beboere, ngo’er, kommunale gartnere og biavlere side om side med akademikere, studerende, kunstnere og ansatte i virksomheder, kooperativer, ambassader og offentlige institutioner. Fællesskabet arrangerer sociale, kulturelle, uddannelsesmæssige og kunstneriske aktiviteter åbne for alle Warszawas borgere.
Det langsigtede mål med dette initiativ er imidlertid at være primus motor på at skabe en tidssvarende, generel model for udvikling af byrum i kontinuerligt samarbejde mellem beboere, borgere, forskningscentre, offentlig administration og socialøkonomiske virksomheder. Derfor har holdet bag Det Åbne Jazdów i løbet af de sidste par år analyseret mere end 100 eksempler på fornyelser af byrum, hvor bl.a. elementer af byfornyelsen af forskellige kvarterer i København stod som forbillede. Et projekt støttet af European Cultural Foundation.
I den forbindelse havde Det Åbne Jazdow sammen med Dansk Kulturinstitut i Polen inviteret Københavns stadsarkitekt, Tina Saaby, til en nylig afholdt konference om emnet. Her præsenterede arkitekten interessante københavnske borgerinddragende initiativer og løsninger, såsom Superkilen, Klimakvarteret, cykelsamfundets engagement og meget andet.
Det polske samfunds, og Kulturinstituttets, engagement i dette arkitektoniske område ser ud til at være kommet for at blive. I november måned bidrog Instituttet f.eks. til Urban Academy-projektet i Poznan, hvor man vil lære byens ca. 600.000 indbyggere at designe socio-kunstneriske aktiviteter, der giver mulighed for at bidrage til byens udvikling og byplanlægning.
Urban Academy er et omfattende pædagogisk og kunstnerisk projekt, og et laboratorium, hvor de grundlæggende komponenter er kunst, animation og byer. Resultatet af det 2 måneder lange samarbejde og udveksling af viden vil bestå af prototyper for socio-kunstneriske projekter, og udformningen af prototyperne vil blive efterfulgt af et uddannelsesprogram. Fokus er på græsrods- og fælleskabsløsninger.
Instituttet havde inviteret det danske kunst- og arkitekturfællesskab Bureau Detours til at deltage med en workshop. Kollektivet arbejder med projekter i byrummet, hvor nye relationer og interaktioner imellem mennesker opstår., og afprøver med et stort socialt engagement grænserne for det offentlige rum.
Bureau Detours ved Urban Academy under Malta Festivalen.
Meget tyder på, at hvis byerne ønsker at opnå succes og (for)blive livlige og bæredygtige væresteder for moderne samfundsborgere, er det altafgørende at give civilsamfundsorganisationer og borgere mulighed for at blive inddraget. Muligheden for og stimuleringen ved borgerdeltagelse i byrumsudvikling er på mange måder lig med udviklingen af nærdemokrati, og netop integrationen af lokalsamfund styrker den lokale sammenhængskraft. Den styrker ligeledes den sociale og økonomiske bevidsthed og modvirker demokratiets sygdomme medført af beboeres passivitet eller manglende viden. Noget som er utrolig vigtigt i et samfund som Polen, hvor kun ca. 50% af borgerne stemmer ved nationale folkeafstemninger.
Fotos: Alicja Szulc og Jagoda Waśko