Nordic Days Festival i Armenien
I 2026 deltog Dansk Kulturinstitut i Nordic Days Festival i Armenien.
Over to dage blev Danmark, Sverige, Norge og Finland samlet i hjertet af Jerevan, hvor der blev skabt et levende mødested, hvor idéer, kreativitet og mennesker blev samlet for at udforske, hvordan kultur og samarbejde kan bidrage til mere bæredygtige, inkluderende og fremtidsorienterede samfund.
Gennem paneldebatter, udstillinger, filmvisninger, musik, workshops og meget mere fik publikum indblik i nordiske perspektiver på blandt andet trivsel, ligestilling, uddannelse og bæredygtighed, samtidig med at der blev skabt nye forbindelser mellem Armenien og de nordiske lande.
Sammen med vores armenske partner, forlaget Edge Publishing, havde Dansk Kulturinstitut inviteret den danske forfatter Sanne Munk Jensen til Nordic Days Festival i anledning af at hendes ungdomsroman “Au Pair”, som hun har skrevet sammen med Kim Fupz Aakeson, er udkommet i en armensk oversættelse. Udgivelsen blev også markeret med en præsentation og bogsignering.
Sanne Munk Jensen deltog yderligere i en samtale om skandinavisk børne- og ungdomslitteratur, læsningens betydning og litteraturens rolle i unges dannelse og verdensforståelse.
I samarbejde med Edge Publishing har Dansk Kulturinstitut faciliteret oversættelsen af “Au Pair” til armensk, hvilket udgør en af de første direkte oversættelser af moderne dansk ungdomslitteratur til armensk.
Partnere
Edge Publishing, Sanne Munk Jensen, Danmarks Ambassade i Georgien