fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
25 · 11 · 2022

Dansk Kulturinstitut søger afdelingsleder til Indien

Dansk Kulturinstitut søger en afdelingsleder til vores kultursamarbejder i Indien. Siden 2011 har Dansk Kulturinstitut arbejdet i Indien og opbygget stærke netværk af samarbejder mellem danske og indiske kunst- og kulturaktører. Nu søger vi en afdelingsleder, der med base i København, kan videreudvikle dette arbejde i Indien og styrke de kulturelle relationer mellem Indien og Danmark.

Jobbet

Det er Dansk Kulturinstituts vision at vise, at kunst og kultur er en væsentlig vej til at opbygge internationale relationer og nedbryde stereotypiseringer. Vi har brug for at arbejde sammen på tværs af grænser for at løse globale udfordringer og fremme fælles mål om mere ligestilling, mangfoldighed, inklusion, grøn omstilling og aktivt medborgerskab. Kunst og kultur er en enestående vej til både at arbejde for fælles mål, og samtidig at skabe møder mellem mennesker, der gør os klogere på hinanden og åbner op for nye tanker og ideer.

 

Som afdelingsleder skal du:

  • Udvikle og gennemføre kunst- og kulturprojekter i Indien
  • Opbygge netværk i Indien, der kan udvikle partnerskaber og fælles projekter
  • Udvikle den eksterne finansiering af afdelingens aktiviteter
  • Repræsentere afdelingen i pressen, på sociale medier og til arrangementer
  • Være daglig leder, herunder personaleledelse og have ansvar for regnskab og rapportering.
Kvalifikationer
  • Du brænder for at styrke det indisk-danske kultursamarbejde
  • Du har et solidt netværk inden for kunst og kultur i Danmark
  • Du har dokumenteret erfaring med at arbejde i Indien
  • Du har væsentlig indsigt i indisk kunst, kultur og samfundsforhold med kendskab til områdets kulturaktører
  • Du har arbejdet med udvikling, fundraising og ledelse af kulturprojekter i en international kontekst inden for et bredt kulturbegreb
  • Du er en dygtig netværker, der kan udvikle og vedligeholde kontakter på mange niveauer, fra gadehandlere til myndigheder
  • Du er lydhør og har diplomatisk sans
  • Du har erfaring inden projektledelse og har haft budgetansvar for større projekter
  • Hvis du har erfaring med at arbejde i større politisk styrede organisationer, er det en fordel
  • Erfaring med fundraising
  • Du er en erfaren formidler med stor fortællelyst og interesse i at udbrede kendskabet til Dansk Kulturinstituts engagement både i Danmark og Indien
  • Du behersker engelsk i skrift og tale.
Et globalt hold

Som afdelingsleder for Indien indgår du i et hold af dedikerede internationale kollegaer, der udfolder og udvikler visionen for Dansk Kulturinstitut, og som hver især står som brobyggere mellem Danmark og verden.

Afdelingen i Indien

Dansk Kulturinstitut arbejder projektbaseret i Indien. Det betyder, at vi ikke har en fast adresse i Indien. En del rejser og længere ophold i Indien må derfor forventes. Foruden afdelingslederen vil der løbende være tilknyttet projektmedarbejdere eller studentermedhjælpere i Danmark eller i Indien efter behov.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Stillingen ønskes besat fra årsskiftet 2022/2023.

Ansøgning

Ansøgninger til stillingen skal være modtaget senest søndag 11. december 2022 kl. 12. Ansøgning, CV samt evt. dokumentation for uddannelse indsendes elektronisk via Jobindex.

Samtaler afholdes i uge 50.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte administrerende direktør Camilla Mordhorst på cm@danishculture.com eller tlf. 5219 5116.

Om Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut er en selvejende institution. Siden 1940 har vi skabt gensidig forståelse mellem mennesker gennem kunst og kultur. Dansk Kulturinstitut arbejder i lande, der er vigtige for Danmark, hvor der udenrigspolitisk er noget på spil, hvor udveksling og dialog kan fremmes gennem kunst og kultur. Vi har hovedkontor på Vartov i København og afdelinger og aktiviteter i en lang række lande, blandt andet i Indien, Kina, de baltiske lande, Brasilien, Tyrkiet og store programmer i Ukraine samt de øvrige østlige naboskabslande: Belarus, Georgien, Moldova, Armenien og Aserbajdsjan.

 

Læs mere og ansøg her.