fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
15 · 12 · 2020

Fra øst til vest i kulturens tjeneste

Dansk Kulturinstitut i Polen

I 21 år har Bogusława Sochańska stået i spidsen for Dansk Kulturinstituts afdeling i Polen. Ved udgangen af 2020 lukker instituttet i Warszawa. Den sidste arbejdsdag venter ved årsskiftet – men hendes indsats for at styrke forbindelsen mellem Danmark og Polen fortsætter.

 

Bogusia. Det er under det navn, de fleste kender Bogusława Sochańska. I sit job som institutleder for Dansk Kulturinstitut i Warszawa har hun gennem to årtier budt danske kunstnere, embedsfolk, skoleklasser, politikere og Kongehuset velkommen i Polen. Og lige så ofte er turen gået den anden vej til Danmark med en polsk delegation.

 

At få vakt interesse og forståelse for hinanden på tværs af de to lande har været Bogusias mærkesag i alle årene, men engagementet i Danmark stod ikke i stjernerne, da hun som ung pige i den polske provins skulle vælge sin livsvej.

 

En vigtig rolle

Bogusias karriere er på mange måder en skæbnefortælling. Et spontant uddannelsesvalg vakte  interessen for Danmark. Et tilfældigt møde med en udstillingsplakat styrkede passionen for den dansk-polske kulturudveksling. Og fem minutter før fristen udløb, blev ansøgningen til jobbet som leder af Dansk Kulturinstituts polske afdeling afleveret.

At lade tilfældet råde kræver nysgerrighed og et blik for potentiale – og Bogusia så tidligt, at der lå en vigtig opgave i at styrke båndet mellem datidens Øst- og Vesteuropa.

 

”Dansk Kulturinstituts rolle var meget vigtig efter kommunismens fald. Det var inden internettet for alvor fik fat, og den unge generation kom til. På mange måder blev vi et medie, hvor danskere og polakker kunne lære hinanden at kende. Vi har derfor været med til at bygge en afgørende bro,” fortæller hun.

I 2019 vandt Bogusia den anerkendte Gdynia-pris for sin oversættelse af Inger Christensens digtsamling Alfabet
Drømmen om vesten

I 1975 indskrev Bogusia sig som en af de første studerende på det nye fag Dansk Filologi på Poznań Universitet i Polen. ”Hvorfor ikke prøve noget, ingen har prøvet før?” – tænkte Bogusia ved sig selv, da hun droppede førstevalget engelsk til fordel for det ukendte nordiske sprog. Havde karaktergennemsnittet været lavere, var hun formentlig endt med at læse finsk.

 

”Jeg vidste intet om Danmark. Kun at det var et lille land i Vesteuropa, som vi alle drømte om. Vi var lede ved tanken om at stå udenfor fællesskabet”, forklarer Bogusia.

 

Hendes kærlighed og flair for sprog tjente hende godt, da koden til den danske grammatik skulle knækkes, og i takt med vokabulariet voksede, gjorde interessen for Danmark og den danske kultur det samme.

 

Efter studiet fulgte 15 år som lektor ved Nordisk Fakultetet på Poznań Universitet. En stilling som var lige ved at gå til en studiekammerat, der var medlem af Kommunistpartiet. En ofte afgørende faktor i 80’ernes Polen. Bogusia var ikke medlem. Hun identificerede sig mere med vestens demokratiske værdier.

 

Da muligheden bød sig i 1995, takkede hun derfor ja til at blive kulturattaché for den polske ambassade i Danmark. Med sin mand og fire børn under armen, startede hun en ny tilværelse i København. Og det var her, hun en tilfældig regnvejrsdag gik forbi et museum med en plakat i vinduet. Det var en udstilling med den polske kunstmaler Elisabeth Jerichau Baumann.

At opleve en landsmand blive udstillet i Skandinavien, fyldte Bogusia med glæde og stolthed. Og her blev kimen lagt til hendes store passion for at bruge kunsten og kulturen til at styrke forbindelsen mellem hendes hjemland og Danmark.

Igennem årene har Bogusia været vært og moderator ved massevis af debat - og samtalearrangementer
Forståelsen for hinanden

Talrige udstillinger om alt fra dansk design til moderne polsk kunst. Langvarige samarbejder mellem danske og polske musikere, arkitekter og museer. Hundredvis af filmprojekter der har styrket dansk films renommé i Polen. Prisvindende oversættelser af danske forfatterskaber og danskkurser for hundredvis af studerende. Listen er uendelig lang, når man gør status på instituttet i Warszawas aktiviteter. Fællesnævneren for alle – store som små projekter – er det mellemfolkelige møde. At skabe nye perspektiver, øge viden og inspirere på tværs af geo- og demografi har været et gennemgående fokus for Bogusia, som har en stærk tro på, at kunst og kultur kan åbne øjne, ører og ikke mindst sind.

 

”Kulturen kan styrke vores forståelsen af hinanden. Når vi kender hinanden, respekterer vi hinanden. Jeg er sikker på, at den kulturelle udveksling kan være med til at sikre fred. Havde dette arbejde for alvor været i gang i årene op til 2. verdenskrig, havde det uden tvivl været  sværere for Hitler at overbevise befolkningen om sin politik. Aggression er sværere at tænde, når viden og kendskab er til stede.”

 

Talrige højdepunkter

Bogusia landede på posthuset kl. 23.55. I hånden havde hun ansøgningen til Dansk Kulturinstitut, der ledte efter en ny leder af den polske afdeling. I sidste øjeblik besluttede hun sig for at søge. Hun nåede det akkurat, fem minutter før fristen udløb denne majdag i 1999. Stillingen blev hendes de næste 21 år.

 

I dag ser hun tilbage på talrige højdepunkter i sin karriere. Fra de langsigtede og ambitiøse resultater til de konkrete sejre som dengang det lykkedes at få finansieret en renovering af instituttets første selvstændige lokale i Warszawa. Den tidligere øjenlægeklinik blev siden centrum for instituttets arbejde og et internationalt mødested for kunstnere og borgere.

 

Det var herfra, at polske bibliotekarer tog med Bogusia til Danmark for at blive inspireret af den danske biblioteksmodel – en indsats som var med til at forvandle polske biblioteker fra udlånscentraler til kulturhuse med folkesjæl. Det var i disse lokaler, at idéen til et dansk-polsk litteratur – og teaterprojekt om tabuer for børn tog fart, og siden fik skabt en debat om børneopdragelse og synet på barnet som individ i Polen. Og det var også i instituttets kontorlandskab, at drømmen om at skabe nye udstillinger med polsk kunst i Danmark blev til virkelighed.

Arbejdet fortsætter

2019 blev et vendepunkt for instituttet i Polen. Her skulle 100-året for genoptagelsen af den dansk-polske diplomatiske forbindelse fejres med pomp og pragt i Warszawa. Kronprinseparret deltog. Det samme gælder en lang række prominente gæster. Bogusia stod bag det kulturelle program, ligesom hun har gjort, så mange gange før ved både store og små begivenheder. Jubilæumsåret blev også det år, hvor beslutningen om at lukke instituttet blev truffet. Ved udgangen af 2020 stopper Bogusia derfor som leder af Dansk Kulturinstitut i Warszawa, men arbejdet med at styrke kulturudvekslingen mellem Polen og Danmark, slipper hun ikke.

 

Fire bogprojekter er bl.a. på vej – heriblandt ét om den polske billedkunstner Elisabeth Jerichau Baumann og hendes venskab med H.C. Andersen. Et venskab der åbnede Baumanns øjne for den danske kultur.

 

”Når vi kender hinanden, respekterer vi hinanden.” Devisen gælder for Andersen og Baumann – og budskabet har på mange måder været gennemgående for Dansk Kulturinstituts indsats i Polen. En indsats som nu får et nyt kapitel med Bogusia selv som afsender.

 

”Dansk Kulturinstituts kernemission med at styrke den mellemfolkelige relation passer 100 % på mig. Jeg er på mange måder et spejlbillede af den mission. Det har derfor været fantastiske år. Måske de bedste i mit professionelle liv. Jeg har en følelse af, at jeg har været med til at skabe noget. Jeg har været med til at bygge en bro mellem Polen og Danmark. Og det fortsætter jeg med.”

 

Dansk Kulturinstitut lukker sin afdeling i Warszawa pr. 31. december 2020.
Dansk Kulturinstitut takker Bogusława Sochańska for hendes store indsats gennem alle årene.

Få de seneste nyheder
Sign up