Q&A med tegner Karoline Stjernfelt
Q&A fra tegner Karoline Stjernfelts residency i Skt. Petersborg
Det unge danske tegnetalent Karoline Stjernfelt tilbragte januar 2019 i Ruslands nordiske hovedstad Skt. Petersborg for at arbejde på anden del af sin prisbelønnede tegneseriedebut I morgen bliver bedre (2015), som udkommer senere i år. Opholdet har dog også budt på lange gåture i sneen og adskillige museumsbesøg til inspiration for fremtidige projekter.
Hvorfor har du valgt at komme til Skt. Petersborg?
Jeg var herovre i forbindelse med Nordic Weeks i efteråret 2018, hvor jeg blandt andet underviste kunstelever på kunstakademiet Stieglitz og udstillede originaltegninger fra I morgen bliver bedre. Jeg blev vild med byen! Jeg besluttede mig derfor for at søge om ophold i Dansk Kulturinstituts lejlighed for at komme tilbage.
I morgen bliver bedre er en virkelig lang tegneserie, som jeg har siddet det samme sted og arbejdet på i snart seks år, så det var også en oplagt mulighed for at komme lidt væk derfra. Og bare fordi min tegneserie handler om dansk historie, behøver jeg jo ikke lave den i Danmark.
Hvilke forventninger kom du med?
Jeg havde planlagt, at det skulle være et arbejdsophold. Men jeg har ikke haft lige så meget tid til at arbejde, som jeg havde regnet med.
I efteråret 2018 var jeg kun i byen en lille uges tid, så selvom jeg virkelig fik set meget, var der stadig nogle ting, jeg ikke nåede. Så lige da jeg ankom i begyndelsen af januar, tog jeg ud til Smolnij-Katedralen, som er enormt flot. Når man bor i en by længere tid end en lille uge, oplever man byen på en anden måde – man er ikke længere turist.
Har dine forventninger ændret sig?
Når jeg er i en by, jeg ikke kender, forsøger jeg at undgå offentlig transport, både fordi det er besværligt, men man får også set en masse, som man ikke ville få set ellers ved at gå. Så jeg har stædigt gået rundt overalt! Men januar i Skt. Petersborg byder på isglatte fortove og faldende istapper, så det har faktisk været ret intimiderende at bevæge sig rundt på gåben. Jeg har været ved at skvatte en million gange! Så jeg har taget metroen mere, end jeg havde regnet med. Efter en måned er jeg dog blevet meget bedre til at gå på isen, så nu kan jeg komme løbende i fuld fart i mine bittesmå pæne sko, når jeg er ved at komme for sent til en forestilling på Mariinskij Teateret!
Har du mødt nogle interessante mennesker?
En af de elever jeg underviste på kunstakademiet Stieglitz, sidst jeg var her, viste mig eksempelvis stemningsfyldte opgange og baggårde – der hvor normale mennesker bor. Det var en side af Skt. Petersborg, som det var meget skægt at se.
Hun tog mig også med til en afgangsudstilling på Det Kongelige Kunstakademi, og det var virkelig fedt at se! Det virkede til at være en ret old-school kunstskole, hvor de lavede kæmpestore oliemalerier af anatomisk korrekte menneskekroppe. De havde også deres egen stald med heste, så eleverne kunne øve sig i at tegne heste!
Hvad har overrasket dig?
I forhold til slægtskabet til de nordiske lande, er det tydeligt, at der er mange fællestræk – selvom der stadig er forskelle. Jeg har altid haft en idé om, at des mere nordpå man kommer des mere asociale er folk, men at når man begynder at snakke med folk, så er de faktisk meget søde. Jeg troede, at russerne ville være en ekstrem udgave af dette. Men jeg har faktisk lagt mærke til, at de kommer hinanden meget mere ved, end vi gør i Danmark og resten af norden.
Har du råd til andre som overvejer et ophold herovre?
Lær alle høflighedstingene! Det har jeg virkelig manglet. Sproget har været en barriere, og jeg fortryder, at jeg ikke har lagt mere arbejde i at lære nogle russiske fraser.
Hvordan tror du opholdet evt. vil sætte sig spor i dit videre arbejde?
Det har været virkelig inspirerende at være her, jeg har set ballet, udstillinger og smuk natur – det hele har været godt! Jeg har fået høstet en masse, som jeg kan bruge senere. Både i forbindelse med I morgen bliver bedre, men jeg har også fået idéer til fremtidige tegneserieprojekter.
Da jeg var her i efteråret 2018, tog jeg et billede af Katharina den Stores skrivebord, og dette skrivebord har jeg faktisk tegnet i Caroline Mathildes lokaler i anden del af I Morgen bliver bedre. Jeg indretter tit rummene i mine tegneserie med møbler, jeg har set forskellige steder i verden. Så længe møblerne passer ind i perioden!
Jeg har efterhånden taget rigtig mange billeder af møbler. I tre timer indsamlede jeg referencer på Vinterpaladset, hvilket er en langsommelig proces, fordi jeg tager billeder af møblerne fra mindst tre vinkler. Efter jeg havde gået rundt i tre timer, så jeg en montre med sølvtøj fra 1760’erne som helt specifikt er perioden I morgen bliver bedre foregår i. På det tidspunkt gik det op for mig, at jeg har arbejdet på I morgen bliver bedre så længe, at jeg kunne genkende sølvtøj fra 1760’erne fra flere meters afstand. Jeg blev faktisk ret imponeret over mig selv. Men samtidig blev jeg også irriteret, for det betød, at jeg blev nødt til at tage billeder af sølvtøjet fra alle vinkler.
Er der noget du gerne vil nå, inden du tager hjem?
Jeg elsker storbyer, men jeg elsker også natur, så da jeg fandt ud af, at der var en direkte togforbindelse til byen Sortavala, som ligger 275 km nord for Skt. Petersborg, tog jeg afsted. Det var dejligt at komme lidt ud af byen, og jeg fik også taget en masse referencebilleder, som jeg kan bruge til vinterlandskaber i mine tegneserier. Nogle gange skriver jeg faktisk en scene, bare for at få lov til at tegne noget flot, jeg har set. I morgen bliver bedre er hovedsagelig dialogbåret, så for at gøre den underholdende vil jeg gerne placere dialogen et visuelt spændende sted.
Inden jeg tager hjem, vil jeg gerne nå igen at komme lidt væk fra byen. Jeg vil vildt gerne besøge en af Ruslands ældste byer, Velikij Novgorod, som blev grundlagt af vikinger i 800-tallet. Togturen er lang, men jeg er sikker på, at den er det værd! Og i russisk perspektiv er jeg jo faktisk ret tæt på.
Læs mere om Karoline Stjernfelt
Læs mere om ophold i Dansk Kulturinstituts kunstnerlejlighed
Tekst og billeder: Anna Rosenkrands Uldall