fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
19 · 02 · 2019

Den Internationale Kvindedag – Morgenmadsdiskussion i Bruxelles

På den Internationale Kvindedag er der morgenmadsdiskussion om ligestilling på den Danske Ambassade i Bruxelles

 

 

Har drenge og piger de samme muligheder inden for uddannelse og selvudfoldelse? De nordiske diplomatiske repræsentationer og kulturinstitutter i Bruxelles stiller spørgsmålet ved en morgenmadsdiskusion på den Internationale Kvindedag – også kendt som Kvindernes Internationale Kampdag.

 

Ligestilling på børneområdet bliver ofte diskuteret i medier, offentlige debatter og den almindelige samtale, og kan afstedkomme rygmarvsreaktioner omkring man opfatter forskelle mellem drenge og piger. På dette arrangement bliver der gravet lidt dybere. Barndommen er den tid hvor man lærer grundlæggende færdigheder og formes som menneske, og den tid hvor måden man opfatter verden på bliver grundfæstet. Reel ligestilling er lige så vigtigt for samfundet som for individeet.

 

I de nordiske lande har forskere og undervisere studeret emnet i årtier, men vi har stadig meget at lære. Med denne paneldebat ønsker de medvirkende at kigge nærmere på hvilken rolle køn spiller i forbindelse med undervisning og læring i vores nuværende systemer. Formålet er at inspirere med eksempler på best practice i forhold til at lære piger og drenge at overvinde stereotyper og udvikle sig frit.

 

 

Paneldeltagere

– Danielle Lindholm (AX), Ålands Feminist Umbrella Network
– Margrét Pála Ólafsdóttir (IS), stifter af Hjallastefnan skolerne
– Kalle Laanterä (FI), leder af Poikien Talo (drengenes hus)

 

Velkomst ved Elin Mortensen, chef for Mission of the Faroes to the EU.

 

Er du i Belgien og ønsker at deltage så se morgenmadsdiskussionens Facebook Event

 

NB: Tilmelding før 1. marts er nødvendig!

Foretages til: info@danishculture.eu

 

Morgenmadsdiskussion

8. marts, 8:30-10:00

Danmarks Ambassade i Belgien

Rue d’Arlon 73, 1040 Bruxelles

 

 

Arrangementet er et nordisk samarbejde mellem den Danmarks, Islands, Finlands, Sveriges og Norges ambassader i Belgien, Mission of the Faroes to the European Union, Åland’s landskapsregering, samt Finsk Kulturinstitut og Dansk Kulturinsitut i Bruxelles.