fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
29 · 01 · 2019

Nordic Literature Collection lanceret i Kina

Nordic Literature Collection lanceret i Dansk Kulturcenter i Kina

 

 

Lørdag d. 19. januar lanceredes bogserien Nordic Literature Collection, udgivet af CRI Press, i Dansk Kulturcenter i Beijing i samarbejde med Center for Danish Studies på Beijing Foreign Studies University.

Serien er et fremstød for nordisk litteratur i Kina, som efter planen kommer til at bestå af 100 oversættelser af litterære værker af høj kvalitet, fra etablerede klassikere som “Kongens Fald” af nobelpristageren Johannes V. Jensen til roste udgivelser fra de senere år.

 

Oversættelserne i Nordic Literature Collection er støttet af fonde fra de nordiske lande.

 

Til lanceringen blev der givet præsentationer af Professor Shi Qin’e, som har superviseret oversættelserne, Wang Qinren, Chefredaktør for CRI Press, og Wang Yuchen, som har arbejdet med en af oversættelserne fra den første delserie på fem bøger, der blev præsenteret til begivenheden, som også bød på oplæsninger fra de nye oversættelser.

Dagen afsluttedes med visning af filmen “Hamsun” af Jan Troell (SE), en prisvindende nordisk/tysk co-produktion fra 1996, der fortæller om den sidste del af Knut Hamsuns liv. Hamsun er forfatteren til bogen “Mysterier”, som er blandt de første fem titler i Nordic Literature Collection. Svenske Max von Sydow og danske Ghita Nørby har hovedrollerne i filmen.

 

 

Bøger i Nordic Literature Collection

 

De fem bøger der nu er udkommet i Nordic Literature Collection er følgende:

 

“Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand”, 2002, Helle Helle (DK)

oversat af Xi Jingchen

Helle Helle er en stilens mester, måske bedst kendt i Danmark for sin roman “Rødby-Puttgarden” fra 2005. “Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand” handler om et forhold der bliver forandret da en gravid kvinde uventet bliver en del af parrets hjem og dagligliv.

 

“Den kroniske uskyld”, 1958, Klaus Rifbjerg (DK)

oversat af Wang Yuchen and Yu Qi

Denne indflydelsesrige coming-of-age roman var en tidlig milepæl i produktionen fra et af de helt store navne i de sidste 60 års dansk litteratur. Rifbjerg gik bort i 2015.

 

“I taket lyser stjärnorna”, 2003, Johanna Thydell (SE)

oversat af Wang Mengda

“I taket lyser stjärnorna” følger hovedpersonen Jennas kamp med teenage-livets problemer, mens hun prøver at håndtere den tragiske omstændighed at hendes mor er uhelbredeligt syg. Bogen blev filmatiseret i 2009.

 

“Meðan nóttin líður”, 1990, Fríða Á. Sigurðardóttir (IS)

oversat af Zhang Xinyu

Endnu en nordisk fortælling om en datter der oplever sin mors død, men i dette tilfælde er datteren voksen og i færd med at nedskrive sin families historie, mens hun våger over sin døende mor. Med denne bog vævede Sigurðardóttir (1940-2010) et narrativ som kombinerer sagaen med en moderne fortælling om identitet.

 

“Mysterier”, 1892, Knut Hamsun (NO)

oversat af Shi Qin’e

Knut Hamsun, som modtog Nobelprisen i 1920, havde sit gennembrud med “Sult” fra 1890. “Mysterier” var hans efterfølger, hvori der berettes om en mand i et spøjst gult sæt tøj, der ankommer til en by han sætter på den anden ende med sin sære opførsel.

 

For yderligere oplysninger kontakt Dansk Kulturcenter i Beijing på center@danishculture.cn