fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
25 · 10 · 2018

SKIP THE LINE! Populisme og nutidens løfter

Udstillingen SKIP THE LINE! undersøger løfternes retorik som en del af Biennale Warszawa

 

 

Den 26. oktober åbner udstillingen SKIP THE LINE! på Biennale Warszawa. Udstillingen udforsker løfternes retorik: dem der kan indfries og dem der er fuldstændig urealistiske; ønsketænkningens sprog i det politiske liv og den globale kapitalisme; og endelig, den bitre smag af skuffelse når løfter støder sammen med virkeligheden.

 

De præsenterede værker tager det nutidige sprog i politik og medier op til overvejelse, og undersøger hvordan ord er med til at forme den virkelighed vi lever i. SKIP THE LINE! har til sigte at kommentere de igangværende politiske processer i Centraleuropa og resten af verden, men fokuserer på mekanismer og de retoriske konstruktioner bag dem.

 

Den danske kunstner Ditte Ejlerskov deltager i udstillingen. Ditte Ejlerskov (f. 1982) bor og arbejder i Danmark. Ejlerskov har en Master of Fine Arts fra Kunsthögskolan i Malmö, og har studeret på Cooper Union of Art.

 

Hendes projekt My Bajan Letters (2016-2018) som bliver præsenteret på SKIP THE LINE! består af en udgivelse i tre dele, en mixed-media installation og oliemalerier.

 

De deltagende kunstnere er: AES+F, Anna Baumgart, Adelina Cimochowicz, Davyd Chychkan, Ditte Ejlerskov, Katarzyna Górna & Jakub Majmurek, Szabolcs Kisspal, Michał Korchowiec, Jarosław Kozłowski, Kwiekulik, Karolina Mełnicka, Jozef Mrva, Nagrobki, Aleka Polis, Joanna Rajkowska, Odile Bernard Schröder, Aleksandra Ska, Łukasz Surowiec, Monika Szpener, Maria Toboła, Jiří Žák.

 

Kuratorer: Jakub Gawkowski, Stanisław Ruksza

Hovedarrangør & venue: Biennale Warszawa (MA3450), ul. Marszałkowska 34/50

Udstillingen kører fra 26/10 – 30/11, 2018

 

Læs mere om Biennale Warszawa

 

 

Dansk Kulturinstitut er partner på projektet.

Projektet har modtaget finansiel støtte fra Kulturministeriet og Udenrigsministeriet.