fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
27 · 09 · 2018

Beijing Design Week – første internationale visning af Lykke-Per

Første internationale visning af Lykke-Per i Beijing – Bille August deltager

 

 

Aftenen d. 27. september er der gallapremiere på Bille Augusts nye film Lykke-Per. Dette vil være første visning uden for Danmarks grænser, af den utroligt smukke film baseret på Nobelprisvindende Henrik Pontoppidans litterære mesterværk af samme navn, fra forrige århundredeskifte. Bille August er til stede ved premieren og besvarer spørgsmål fra pressen.

 

Historien i Lykke-Per er et historisk drama om forventninger fra familien og oprør mod disse, personlige ambitioner, stolthed og ofre. Gennem den personlige historie, om en ung mand der forlader landsbylivet for at forfølge sine planer og idéer i storbyen, fortælles samtidig historien om brydningen mellem et traditionelt og et moderne livs- og verdenssyn.

 

Begivenheden finder sted på Ullens Center for Contemporary Art og er organiseret i samarbejde med Copenhagen Film Foundation og Nordisk Film.