fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
11 · 06 · 2018

Nordic Dialogues 2018 i Brasilien

Nordic Dialogues 2018 i Brasilia om ligestilling

 

 

Hvad kan et nordisk perspektiv på problematikker i forhold til køn bidrage med i en brasiliansk kontekst? Ikke så lidt, hvis man spørger folkene bag Diálogos Nórdicos eller Nordic Dialogues 2018. Dansk Kulturinstitut i Brasilien er partner på projektet, som er et samarbejde mellem flere organisationer og ambassaderne for Danmark, Sverige, Norge og Finland i Brasilien.

 

Som navnet antyder, sigter Nordic Dialogues mod at skabe en platform for diskussioner af vigtige emner – for både brasilianerne og folk fra de nordiske lande. Samtalerne om nordiske tilgange og praksisser på forskellige områder af afgørende betydning for samfundet giver mulighed for at brasilianerne kan lade sig inspirere og engagere sig i den offentlige debat.

 

Temaet for Nordic Dialogues 2018 er ligestilling mellem kønnene. Når nordiske erfaringer på området kommer i spil i det brasilianske diskussionsmiljø, udvider det feltet af mulige løsninger på de problemer der står i vejen for ligestilling. Som led i dialogserien bliver der afholdt et seminar I Brasilia d. 11. og 12. Juni, om kønnenes ligestilling, repræsentationen af kvinder i politik og flere andre relevante temaer med forbindelse til hovedtemaet for Nordic Dialogues 2018.

 

For flere detaljer se Diálogos Nórdicos

 

Foto i toppen af siden: Diálogos Nórdicos