Præsentation af Inger Christensen Russisk
Den russiske digter og oversætter Marina Oberlander gæster Dansk Kulturinstitut i Skt. Petersborg for at præsentere sin oversættelse af Inger Christensens to første digtsamlinger Lys og Græs til russisk.
Onsdag den 28. marts kl 18.00 – 20.00. På DKI, Moika 42, off. 38.
Bag sådan et arbejde ligger mange tanker og overvejelser, tro, tvivl og håb samt utallige rejser og møder. Man kunne gå helt tilbage til dengang, Marina Oberlander på den anden side af jerntæppet studerede dansk og oversatte digte af Benny Andersen. Eller til dengang i 1990’erne, hvor hendes ven, slavisten Lars Poulsen-Hansen, med tanke på Oberlanders egen poesi, sendte hende Inger Christensens Lys (1962) og Græs (1963) med lovning om, at “dette ville hun ikke gå skuffet fra”. De to små samlinger ventede dog et par år på reolen, indtil de en dag faldt i Oberlanders hænder.
Inger Christensen (1935-2009) har præget efterkrigstidens digtning, både dansk og internationalt. Hun blev flere gange indstillet til Nobelprisen, oversat til 30 sprog og vandt en række internationale priser.
Det transformerbare og konstant nyopdagende er en af hovedkræfterne i Inger Christensens digtning. Således kan der fra værk til værk observeres en radikal udvikling og digtene selv insisterer på at ville videre – at ville bryde op og fri.
Hun begyndte som modernist, blev siden systemdigter og endte som en kosmisk syntese af sprog og visioner af verden.
Samtidig skrives mønstre og systemer frem, som mimer menneskets og naturens egne biologiske sammenhænge. For eksempel er samlingen Alfabet konstrueret omkring Fibonaccis matematiske talrække, hvor tallene fremkommer via summen af de to forgående tal, mens Sommerfugledalen er skrevet i sonetkransens form. Disse systemer er omvundne, men aldeles gennemførte og bærer alle noget videnskabeligt over sig.
Lys og Græs
DKIs institutleder Marie Tetzlaff skriver i forordet til de to nye russiske oversættelser:
”For Inger Christensen var kunsten en videnskab, og videnskaben en kunst. Videnskab, både naturvidenskab og filosofi, er en så integreret del af hendes tænkning, nysgerrighed og afsøgning af sproget, at det slet ikke kan adskilles fra det lyriske. Således kan hendes værker på én gang være en matematisk opgave, en musikalsk komposition og et kemisk eksperiment med sproget.”
Når naturen flyttes ind i sproget på denne vis, bliver digtene og systemerne aldrig mekaniske hos Inger Christensen. I stedet rummer de tanken om, at man ved at søge et sprog udenfor dagligdagen kan vokse ud af facaderne og rollerne, som reducerer vores måder at tænke på. Også her tænkes digtning som noget nærmest biologisk – som sproglig ernæring, der kan lede tankerne hen ad nye og klarere baner.
Men før de store systemer og Fibonacci, før omtanken for naturen og det fælles, skrev Inger Christensen sig med sine to første samlinger sig ind i tidligtressernes modernisme. Lys blev skrevet i 1962 på Mors, hvor Inger Christensen arbejdede som lærer, og Græs kom til året efter, på Danmarks første kunsthøjskole i Holbæk, som hun og hendes daværende mand, digteren og kritikeren Poul Borum var med til at stifte.
Digtene i disse to samlinger følger modernismen i deres ensomme toneleje og i enkle, nulstillede billeder, hvori kun et ”jeg” og sparsomme omgivelser eksisterer. For eksempel i digtet ”Hvis jeg står”:
Hvis jeg står
alene i sneen
blir det klart
at jeg er et ur
hvordan skulle evighed
ellers finde rundt
Stille og kraftfulde lader disse digte et væsen antage verden og sprog. Men som altid, både i Inger Christensens lyriske rum og i naturen som sådan, er det at gro og vokse uløseligt forbundet med det destruktive. Således er angsten og døden også med i Græs og Lys. Marie Tetzlaff skriver: ”Selve titlen, ’Græs’, associerer både til grokraft og den organiske samhørighed med jorden, som også er gravens. Døden er i Inger Christensens værk først og fremmest et naturfænomen, et fælles vilkår for alt levende, planter såvel som mennesker.”
Hvorfor Inger Christensen på russisk – og hvordan?
På en måde er det at oversætte Inger Christensens forfatterskab at følge digtenes egne iboende direktiver – at pode dem til et nyt sprog og lade dem vokse videre.
Sådan en proces tager tid og er krævende. En god oversættelse kan efterlade et helt nyt værk, mens en dårlig på det nærmeste kan gøre det af med originalen.
Men Oberlander har fra udgangspunktet følt en stor samhørighed med, hvor disse tekster ville hen, og hvad de ville sige. Efter en længere periode med hård sygdom i Oberlanders familie var Inger Christensens poesi som en fast, udstrakt hånd: ”Inger Christensens poesi absorberede mig; det var både følelsen af at vende tilbage til min ungdom og så var der hendes tanker om livet, døden og genfødslen – om lyset, jorden, og græsset. På en måde tror jeg også, at Inger Christensen hjalp min mand, for han levede endnu tre et halvt år og var også med, at bogen blev udgivet.”
I forhold til de mere tekniske aspekter af oversættelsen har samarbejdet med Lars Poulsen-Hansen været frugtbart. Hvad der kan forekomme nærmest bevidstløst naturligt for en dansker, kan for en udefra virke både gådefuldt og utilgængeligt.
For eksempel stødte Oberlander på strofen ”Melet mumler i munden” i digtet Sandemose. Her hjælper det at kende udtrykket ”både at blæse og have mel i munden” for at man kan ’se’ hele billedet for sig.
Et andet eksempel var, da Oberlander læste ”Når rendestensbåden sejler og sejler” i Menneskeby fra Lys. En ‘rendestensbåd’ er et godt billede, også på egen hånd, men bag det lyder også ekkoer fra H.C. Andersens eventyr – fra Den standhaftige Tinsoldat og et mere fjernt barndomsunivers.
Ud over det helt elementære; et uhyre grundigt kendskab til begge sprog, må den litterære oversætter altså være ekstremt lydhør og kreativ i sin tankegang og udforskning af materialet, ganske som musikeren, der fortolker et partitur og skuespilleren et manuskript. Inger Christensens digtning er nu sået i russisk jord og russiske digtelskere har noget at glæde sig til.
Marina Tjurina Oberlander vil introducere oversættelsen og læse op på russisk. Dansk Kulturinstits leder, Marie Tetzlaff, der har skrevet forord til oversættelsen, vil læse Inger Christensen op på dansk, og stud. mag. Ida Sparre-Ulrich vil fortælle (på dansk med tolkning) om Inger Christensens forfatterskab. Kulturinstituttet byder på et glas vin.
RSVP: nina@danishculture.ru eller telefon: 571 74 66.
Af Ida Sparre-Ulrich, praktikant på DKI i Skt. Petersborg