fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
21 · 03 · 2018

The Art of the chair – Ny udstilling på Dansk Kulturcenter i Beijing

The Art of the Chair udstilling og foredrag på Dansk Kulturcenter i Beijing

 

 

Udstillingen The Art of the Chair kan nu opleves på Dansk Kulturcenter i Beijing. Den åbnede 20. marts og vises til 22. april. The Art of the Chair fremviser en lang forskellige stole fra store og anerkendte danske designeres hænder. De repræsenterede designere er Finn Juhl, Børge Mogensen, Hans J. Wegner, Grete Jalk, Knud Færch, Ib Kofoed Larsen, Arne Vodder, Erik Andersen, Ejner Larsen og Aksel Bender Madsen. Daglige filmvisninger er en del af udstilingen, ligesom den bliver ledsaget af tre foredrag.

 

Se på et andet nyligt projekt fra Dansk Kulturinstitut, der fremviser dansk design

 

To film om dansk møbeldesigns historie vil blive vist på udstillingen. Den 17 minutter lange historiske dokumentar ‘Danish Design’ kører i et loop, og hver dag kl. 16 kan man se ‘Møbler til tiden – en film om Børge Mogensen’, en 58 minutter lang biografisk film om den ikoniske møbeldesigner. Begge film har kinesiske undertekster.

 

Foredragene vil behandle temaet for The Art of the Chair fra forskellige vinkler. De vil fokusere henholdsvis på de basale principper for at lave et godt design til at sidde på, koncepterne kunst, kreation og liv, og den specifikt danske tradition for møbeldesigns historie. See datoer længere nede på siden.

 

Den verdensomspændende og danske Art of the Chair

Stolen er et meget gammelt og vigtigt objekt i designhistorien. Måske forbundet med status og funktion i højere grad end noget andet møbel kan siges at være. Fra kontorstole til troner, enhver stol kan give et væld af associationer. Gennem historien har specifikke stole haft sin plads under kejsere, munke, digtere og andre grupper, der ikke ville fremstå som sig selv uden deres specielle siddeplads.

 

Også i dansk designhistorie skiller stolen sig ud. Mange af de mest fremtrædende danske designere er mest kendt for en eller flere af deres stole. I flere tilfælde er disse kendt verden rundt. Moderne dansk møbeldesign, som de fleste af de ikoniske stole tilhører, beskrives bedst som en konstant søgen efter det rene og enkle, hvor designeren skærer stolen ned til de simpleste element, for at skabe et kunstværk.

 

Foredrag

25/3 kl. 14 – Back to Square one: Design for Sitting

Jiang Li, professor, Design School, Central Academy of Fine Arts

 

31/3 kl. 14 – Art, Creation, Life

Gao Yang, dekan, CAFA School of Urban Design, Department of Furniture Design

 

15/4 kl. 14 – The History of Danish Furniture Design

He Renke, professor og dekan, School of Design, Hunan University