fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
07 · 11 · 2017

“Forladte steder”, Konference og workshop i Riga

Forladte steder

 

Konferencen og workshoppen “Forladte steder” blev afholdt d. 12. og 13. oktober i hipster-kvarteret omkring Miera lela i Riga. Ovenstående var del af “radi!” ugen i Letlands hovedstad, hvor folk kan opleve mange kreative projekter i byen. Konferencen handlede om, hvad man skulle gøre ved de mange tomme bygninger i Riga, og  stedet afspejlede dette perfekt. Den blev holdt i den smukke men nedslidte Fon Stricka Villa. En bygning, som er blevet brugt til flere ting fra bryggeri til den rumænske ambassade, men har stået ubrugt de sidste 15 år, hvilket har sat sine spor.

 

Siden genindførelsen af Rigas uafhængighed er befolkningen blevet 25% mindre, hvilket har medført mange forladte bygningerne rundt omkring i byen. Disse har fået lov til forfalde gennem årerene som følge af manglende brug samt den baltiske vinter. I 2012 blev bevægelsen “free Riga” dannet, en gruppe unge mennesker, som ønsker at ændre de tomme bygninger til kreative og kulturelle steder. De fik iværksat, at det var nødvendigt at få gjort noget ved disse  bygninger, hvilket betød, at Kulturminsteriet, kommunen Riga samt adskillige institutioner f.eks. Kunstakademiet, trådte ind i projektet. En af de første og bedste ideer var at skabe kontorfælleskaber, hovedsageligt for unge, som ønsker at starte små kreative virkesomheder. Indtil videre er 15 kontorfællesskaber etableret og tilgængelige i Riga.

Den første dag var eksperter samlet fra Danmark, Estland, Frankrig, Tyskland og Letland for at fortælle om, hvordan problemet er blevet tacklet i andre europæiske lande. Anden dag stod på en workshop, hvor kreative folk kunne møde eksperter inden for området.

 

Forladte steder, konferencen
Empty space is a psysical illusion as the veil between empty space and filled space is the usage of it” Andreas Kruger

 

Arkitekten Gvido Princis indledte konferencen med et oplæg om Rigas historie og situation. Han talte også om byens fremtidige muligheder og forklarede, at små lokale renovationer er den bedste løsning, da de er mere bæredygtige og lettere at involvere befolkningen i. Ideen om renovering i tæt samarbejde med lokalbefolkningen er et vigtigt aspekt, da det skaber et fælles engagement blandt de lokale samt et tættere bånd mellem folket og kommunen. Gvidos oplæg blev efterfulgt af Lilita Sparane fra Kulturministeriet, som gav en introduktion til flere kreative industrier. Disse er stødt voksende i landet og hjælper Letland med at komme på kortet internationalt.

 

Efter denne introduktion fulgte forelæsninger om projekter fra andre lande. Foredragsholderne var:

 

Andreas Kruger, formand for Belfius foundation i Berlin, Tyskland –  Han talte om, hvilke forhold som er vigtige at tage i betragtning, når man genbruger steder og skaber kreative industrier.

Michael Troelsen fra Århus Kommune, Danmark – Han talte om vigtigheden af folks samarbejde med kommunen.

Camille Vilain fra kunstskolen i Saint-Etienne, Frankrig – Hun fortalte om, hvordan Saint-Etienne har renoveret en gammel våbenfabrik til et kreativt sted for folk i byen.

Hans-Gerd Nottenboom, direktør for Union-Geweberhof GmbH i Dortmund, Tyskland – Han talte om fælles ejerskab og forvaltning af kreative steder.

 

Alle talerne fremhævede samarbejdet mellem borgerne, de kreative industrier, kommunen og ejere af bygningerne, som et af de vigtigste aspekter. Dette samarbejde skaber grundlaget for at fylde de tomme bygninger, hvor man først skal overbevise investorer og folk, at omdefinering er en god investering. I Århus har stedet “Institut for X” en årlig omsætning på 3 mio. euro. medens i Berlin er mange små kreative virksomheder lykkedes med at tjene penge trods lavkonjunktur.  Disse eksempler kan bruges til at overbevise ejerene af bygningerne om, at omdefinering af forladte steder til kreative arbejdssteder er en sund investering. Foredragene bidrog også til en række konkrete ideer bl.a. hvordan man kan bruge de ledige bygninger, som spænder fra kunstgallerier til skoler.

Efter konferencen gik turen rundt til de nogle af de forladte bygninger i Riga, som kommunen og Kunstakademiet har planer for. Det var skønt at se, hvordan de gamle bygninger igen kan blive vækket til live, og hvad det kan gøre ved byens potentiale.

 

Fornyelse af Riga, workshoppen

 

Den følgende dag blev workshoppen skudt igang af Martin Melioranski, leder af Kunstakademiet, Fakultet for arkitektur, Tallinn, Estland. Han talte om, hvordan institutioner som f.eks. Kunstakademiet også kan benytte de forladte bygninger, og hvordan de studerende kan være en vigtig del af denne proces. Efter dette oplæg fulgte unge repræsentanter fra seks nystartede kreative virksomheder i Letland.

Dette blev efterfulgt af fire rundbords diskussioner, som drejede sig om forskellige spørgsmål omkring Rigas promovering af sig selv som en kreativ by. Hver gruppe bestod af kreative unge fra Letland og var ledt af en af foredragsholderne. De  unge havde mange interessante observationer og ideer til, hvordan man kan puste nyt liv i de forladte bygninger i Riga. Workshoppen sluttede med en række ideer, hvor den vigtigste var et tættere samarbejde med kommunen. Dette samarbejde kan vise sig at være meget gunstigt i fremtiden, hvor man vil se mere brug af forladte bygninger i Riga samt et stærkere og mere synligt kreativt miljø, takket være arrangementer som dette.