Kan man vise skøre skandinaviske børnefilm i Brasilien? Interview med Mathias Madsen Munch

Kan man vise voldsomme og skøre børnefilm i Brasilien?

INTERVIEW med komponist og musikdramatiker Mathias Madsen Munch

Komponist og musikdramatiker Mathias Madsen Munch rejste i sommer med BUSTER festivalen rundt til 3 brasilianske byer for at give workshops for børn og lærere.

Mathias Madsen Munch har i mange år arbejdet med filmpædagogik og lavet workshops til Buster, og er derudover en efterspurgt musikdramatiker og komponist. Hans seneste produktion er musicalen ”I Love It” over cremekongen Ole Henriksens liv, og de næste to år er han fast huskomponist hos DR Musikariet, hvor han skal udvikle nye interaktive musikalske værker for børn. Senere på året rejser han til Rusland med det interaktive værk ”Den Uendelige Labyrint”. Vi fangede ham for at tale om børnefilm, kreativitet og læring, og hvad det giver børn og lærere i Brasilien at opleve og lege med et børnefilmsunivers, hvor havfruer gerne må vise nøgne bryster, børn må bande som en gammel pirat eller der ikke er en ”happy ending”.

Mathias Madsen Munch har været med begge år i Brasilien og arbejdet med BUSTER i mange år. ”Det første år i Brasilien var vores workshops mest teoretiske. De handlede om at give de brasilianske lærere et indtryk af, hvordan vi i Danmark har en helt anden tilgang til undervisningen, og hvordan man i rammesætter kreativiteten i de danske skole”, fortæller han. ”For dem er den danske tilgang mere løs, hvor man i Brasilien har en mere autoritær indgangsvinkel til undervisningen”.

Da BUSTER tog til Brasilien

I 2016 var første gang BUSTER festivalen rykkede ind i de store brasilianske kulturhuses biografer. Dengang skete det med støtte fra Det internationale kulturpanel i Danmark, og kulturcentrene Centro Cultural Banco do Brasil (CCBB) lagde huse til.

I Brasilien har man ikke et kun godt øje til børnefilmsuniverset i Skandinavien, men til også hvordan skoler bruger filmmediet i undervisningen (- og ikke kun til vikar- og hyggetimer…) Efter BUSTER Filmfestivals første år i det store sydamerikanske land har en uges program i de store byer nu slået rødder. I år endda med 95% brasiliansk støtte fra CCBB, som er epicentre for kulturlivet i de større byer, ejet af landets ældste bank – Banco do Brasil.

Hvorfor tror du, at CCBB gået så stærkt ind i dette samarbejde?

”Der er en interesse for film og danske film i Brasilien. Der er noget som vækker genklang. Det betyder også noget, at BUSTER filmfestivalen er en velrenommeret festival med gode børneprodukter. Den tager børn dybt seriøst”.

”Det har været interessant at opleve, hvordan bankerne i Brasilien tager et medansvar for kulturlivet. Det er fx gratis at deltage i arrangementerne i de flotte kulturcentre. For dem giver det at have børneaktiviteter en stor energi i centret og skaber en fællesskabsfølelse”.

Initiativet sker stadig fra Dansk Kulturinstitut i Brasilien, og film til programmet udvælges af Buster Filmfestival i Danmark. Programmet i 16 var en succes, og i år har CCBB helt taget værtsrollen på sig med en lokal producent for programmet i hvert center. Festivalen er næsten rent finansieret med brasilianske midler, kun filmworkshops er finansieret fra Danmark af. Nikolai Schulz fra Buster Filmfestival kuraterede programmet af film med plads til dialog og eftertanke, der giver børn lov til at gå på oplevelse i mange forskellige universer. 36 film var med på dette års program. Men der bliver også talt om film og lavet film. Dialogen og den praktiske del er tæt forbundet med oplevelsen i børnefilmfestivalens ramme.

Hvordan lyder det, når man kravler op ad en mur?

Da Munch denne gang tog til Brasilien for at give workshops havde han et ønske om at lave mere praksisorienterede workshops. ”Buster har seks års erfaring med at lave workshops og benytter et IT-baseret koncept, der er til at arbejde med for alle. En workshop varer 5 timer, så man når at lave et færdigt produkt. Dette giver en større tilfredsstillelse. Workshoppen hedder Motion Comic og skabes i et powerpoint-baseret animationsprogram med virkemidler fra tegneserier og animationsfilm.

”Vores produkt er meget fleksibelt. Det kan fungere uanset evner og alder og er sjovt ligegyldig alder. Der fortælles i billeder og lyd, og derfor er der ingen sprogbarrierer. Igennem workshoppen arbejder vi med strukturerede forløb og at forholde sig til skrappe deadlines. Det udfordrer brasilianerne, at de skal lære at tage et valg under pres. Men de finder ud af, at jo mere man arbejder med det, jo federe bliver resultatet”.

En workshop handlede for eksempel udelukkede om filmens lydkulisse, hvor børnene skulle lave lyd til en færdiglavet animationsfilm.

”Et interaktivt element er helt nødvendigt i børneformidling. I Brasilien lavede vi en 2timers workshop i lyddesign. Lyd kan alle forholde sig til. Musik er meget sværere”.

I workshoppen arbejdede børnene med at forholde sig til en films lydside og herudfra at kunne danne sig et billede af historien. Samtidig skulle børnene også selv prøve at bygge lyde op fra bunden af gennem optagelser af lyde, som de selv skabte.

Ifølge den erfarne komponist er vigtigste at starte med blyant og papir. Hvis man  koncentrerer sig om den umiddelbare oplevelse af lydeffekter får børnene en klar fornemmelse af lydens betydning, og derved håber Munch at åbne deres verden og give dem mulighed for at se, hvad de kan bruge dette værktøj til.

”Børnene får nogle kompetencer, der kan strækkes ud til større produktioner. Det giver dem en viden om, hvordan man bruger forskellige redskaber til forskellige dele af en filmproduktion. På mine workshops får de oplevelsen af at arbejde med computer, at bruge teknikken rigtig og lege med den. Hvis vi skal af sted igen, vil jeg foreslå at vi arbejder med Ipads, som der er mulighed for at medbringe herhjemmefra.”

Hvordan oplever brasilianerne danske børnefilm?

”At de er skægge og skøre, men også at de tager børnene alvorligt. De nordiske film har en helt anderledes formidling til børn. Jeg tænker tit, at filminstruktørerne laver disse film, fordi de selv synes, at det er sjovt. Fx Wikke og Rasmussens film.

Der er mindre forklaring og færre happy endings i de nordiske film”.

I Brasilien er det pædagogiske element i børnefilm anderledes, og stilmæssigt er de mere i en slags mangastil. Hvor man indholdsmæssigt i danske film kan være voldelig både i billeder og i tale, er dette ikke udbredt i børnefilm i Brasilien.

”Måske fordi der er mere vold i det brasilianske samfund, kommenterer Munch. ”For dem er det ikke kun en leg. I Danmark bliver børn meget tidligt udsat for udfordrende emner. Jeg tror på, at man skal have lov til at bearbejde de ting, man ser og oplever. Herhjemme har jeg fx lavet filmworkshops med piger, hvor de arbejdede med emner som mobning, homoseksualitet eller ”cutting”. På lignende vis kunne man måske i Brasilien arbejde med emnet vold”.

Hvad har det givet dig at være i Brasilien?

”Musikken ligger dybt i den brasilianske kultur og som musikmenneske er det fantastisk personligt at prøve sig selv af. Her er musik alle steder.  

Det er fascinerende at vi har meget til fælles, samme humor.

Det er fedt at komme til et andet land. Vi er meget privilegerede i Danmark, bare dette at vi kan lave alt dette med børn”.

Fotos: Mathias Madsen Munch.