fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
05 · 09 · 2017

Jan Holger Jerichau – skulpturer og grafik i PROM Kultury

Dette efterår kommer dansk kunst med polske rødder til Warszawa.

Udstillingen med Jan Holger Jerichau vil introducere til historien om kunstnerens oldemor, den berømte maler Elizabeth Jerichau Baumann (1819-81), der havde polske rødder.

Udstillingen af Jerichaus skulpturer og grafik vises i Kulturcenter PROM i Saska Kepa, fra 6.-30. september.

Jan Holger Jerichau

Jan Holger Jerichau

Jan Holger Jerichaus kunstneriske arbejder er rige på betydninger – man finder i dem en autentisk humanisme, en overbevisning om en spirituel forbindelse mellem menneske og natur samt en stærk fornemmelse af menneskers pligt til at passe på jorden.

 

Den opmærksomme beskuer vil med garanti finde variationer i de strømninger, der præger værkerne. Kunstneren er både inspireret af collage og afrikansk kunst, hvilket ses i hans brug af motiver som masker, dyr og totems.

 

Jerichau familien

Det er ikke uden grund, at udstillingen af Jan Holger Jerichaus værker finder sted i Polens hovedstad, byen er nemlig tæt knyttet til familiens historie og kunstneriske rødder. Den danske skulptør og grafikers oldemor, maleren Elisabeth Jerichau Baumann, hvis værker er ved at blive genopdaget i Danmark, blev født i Warszawa.

 

Jerichau Baumann blev uddannet i Düsseldorf og udstillede i Paris, London, München, Berlin, Wien og København, malede for flere europæiske hoffer, og fik som den første vesteuropæer adgang til de tyrkiske haremmer. Det var normalt at male orientalistiske scener fra haremmerne, men hvor andre kunstnere måtte basere sine billeder på fantasien, kunne hun altså bruge sit førstehåndsindtryk.

 

Baumann stiftede venskaber med flere af tidens store personligheder, som f.eks. Charles Dickens, brødrene Grimm og H.C. Andersen. Selvom hun var af tysk familie og forlod Warszawa som 19-årig, betragtede hun sig selv som polsk.

 

I Kulturcenter PROM vil samtidig vises en mindre præsentation af Elisabeth Jerichau Baumann og hendes kunst.

 

Elisabeth Jerichau Baumann