fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
22 · 08 · 2017

Danmark og Guangzhou knytter kulturelle bånd

Den 16. august havde Dansk Kulturinstituts Hovedkvarter i København (DKI) fornøjelsen af at beværte en delegation fra Guangzhou by, hovedstad i regionen Guangdong, Kina, anført af Sun Zhu 孙柱, Stedfortrædende Sekretær for Guangzhous Kommunistiske Ungdom og repræsentant for Guangzhou Bys Palads for Ungdomskultur for at diskutere fælles interesseområder såvel som muligheder for fremtidige samarbejder inden for områderne kultur, musik og undervisning.

 

I løbet af deres otte dage lange tur besøger delegationen både Danmark og Sverige med det formål at styrke kulturelle udvekslinger med Guangzhou. Forinden deres besøg ved DKI, havde delegationen besøgt det Kongelige Danske Musikakademi, hvor de deltog i workshops og undervisning tilrettelagt af akademiet.

 

Under mødet præsenterede de to parter hinanden for deres organisationer, disses arbejde, visioner og områder af fælles interesser, herunder passionen for at udvide unges horisont og at lære fra hinanden. Mål, der kommer både Danmark og Kina til gode. Med Guangzhous ungdoms som centrum for sit arbejde, har Sun som mål at give Guangzhous ungdom flere muligheder for at tage på udveksling, få udvidet sine horisonter og opleve forskellige kulturer. Især for elever i mellem- og udskolingen, der har er interesseret i dansk musik og synes godt om den danske undervisningskultur. For eksempel optrådte den danske folkemusikgruppe Phønix i 2016 i Guangzhou på lokale skoler,  akkompagneret af den kinesiske musiker Sang Ka, der spiller på guzheng, et traditionel kinesisk citerlignende instrument – et samarbejde der opstod på initiativ fra det Danske Kulturcenter i Beijing.

 

Generalsekretær til DKI, Michael Metz Mørch, delte DKI’s arbejde og målene hermed. Særligt blev der peget på den prominente rolle, som samarbejdet med Kina spiller, samt at den betydelige mængde kultursamarbejder- og projekter, der eksisterer på trods af den bemærkelsesværdige forskel mellem Danmark og Kina – faktisk er der i Guangzhou by alene mere end dobbelt så mange indbyggere som i resten af Danmark.

 

Under mødet fremhævede Sun det kulturelle arbejde, som Guangzhou by udfører gennem Guangzhou Bys Palads for Ungdomskultur. ’Paladset’ fungerer som en institution, der primært engagerer sig i offentligt arbejde for samfundets ungdom, herunder uddannelse, kultur, og som har som målsætning at sikre Guangzhous ungdom en sund vækst og udvikling. Det gør det ved at sammenføre unge i alle aldre og tilbyde et sted for dem at lære, vokse, møde deres fulde potentiale og have det sjovt. Derfor sigter ’Paladset’ også efter at møde de unges efterspørgsel efter kultur, fritidsaktiviteter og underholdning – eksempelvis har ’Paladset’ sin egen biograf. Endelig arbejder ’Paladset’ for at engagere Guangzhous ungdom i at deltage i samfundet.

 

Mens der allerede har fundet kulturelle udvekslinger og samarbejder sted mellem Guangzhou og Danmark, håbede både delegationen og DCI at styrke og udvide samarbejdet til flere områder i fremtiden.