fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
17 · 05 · 2017

Strindberg/Willumsens “A Mais Forte I & II” på CPH STAGE 2017

I juni kommer den brasilianske opsætning ”A Mais Forte I & II” til teaterfestivalen CPH STAGE med den danske instruktør Søren Hellerup i spidsen. Stykket bygger på August Strindbergs ”Den stærkeste”, der havde premiere i København i 1889, og bliver sammenholdt med Dorrit Villumsens version fra 1978.

 

Forholdet mellem det sagte og det usagte

Ofte glemmer vi i dag at lytte og tage ansvar for den effekt, som vores ord kan have. Med opsætningen rejser Søren Hellerup spørgsmålene; hvordan var ordene i August Strindbergs 1889, og hvordan har tingene forandret sig til Dorrit Willumsens 1978 – og hvordan lytter og tænker vi over tingene i dag? Ganske vist ser vi to kvinders “kamp” på scenen, men hvordan lytter vi som publikum, og hvordan aflæser vi de underliggende ting, der i virkeligheden foregår? Det er ikke kun de to kvinder på scenen, der føler effekten af det sagte og det usagte.

 

 

Kvindens rolle på Strindbergs tid og i dag

Forestillingen bygger på parallellerne 1889-1978 og op til vor tid i både Danmark og i Brasilien. Dette har givet en del stof til eftertanke for de medvirkende i opsætningen, idet mange brasilianske kvinders liv i dag har ligheder med kvindens liv på Strindbergs tid. Det fortalte Søren Hellerup i et interview med DKI tidligere på måneden.

 

Instruktøren og skuespillerne har brugt meget tid på blot at læse teksterne og diskutere alle muligheder. De to brasilianske kvindelige skuespillere, Isabella Lemos og Adriana Lessa, der spiller hovedrollerne i forestillingen, har bragt nye udtryk og ideer til teksten. Kvindens rolle i Brasilien i 1889 og i 1978 giver teksterne en ny styrke, og når de så bliver fremført af to moderne kvinder i 2017 får det ifølge Hellerup det bedste frem i både tekst og skuespillere.

Forestillingen opføres på CPHSTAGE2017, House of International Theatre – HIT, Rådhusstræde 13, 1466 København K på nedenstående tidspunkter:

 

Torsdag d. 01 juni kl. 16.00

Fredag d. 02 juni kl. 16.00

Lørdag d. 03 juni kl. 16.00

Søndag d. 04 juni kl. 19.30

 

To ekstra forestillinger vil finde sted den 8. juni kl. 17 og kl. 22 på Teaterøen, William Wains Gade 11, Refshaleøen, 1432 København K

 

Opsætningen er produceret med støtte fra Dansk Kulturinstitut i Brasilien og er den første i rækken af flere dansk-brasilianske scenekunstsamarbejder.

KØB BILLETTER HER