fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
25 · 10 · 2016

Stadsarkitekt Tina Saaby taler ved konferencen ‘Community-powered Urban Commons’ i Warszawa

Stadsarkitekt i København Tina Saaby deltager i Warszawa-konferencen ’Community-Powered Urban Commons’, arrangeret af ’Otwarty Jazdów/Open Jazdów’ og finder sted på Centre for Contemporary Art Ujazdowski Castle – Laboratory.

 

Projektet er støttet af European Cultural Foundation, og Dansk Kulturinstitut i Polen er partner i projektet, der fremmer involvering af lokalsamfund i at skabe en bæredygtig byudvikling.

 

Open Jazdów er et initiativ i Warszawa, der arrangerer kulturelle, samfundsrelaterede og uddannelsesmæssige aktiviteter i byen.

 

Igennem flere år har Open Jazdów-projektet arbejdet for at finde en bæredygtig model for lokalsamfunds-samarbejde. Projektgruppen har undersøgt mere end 100 projekter, bl.a. om forskellige former for initiativer til at skabe kolonihaver, bofællesskaber, selvstændige bystyreformer og offentlige programmer. De analyserede elementer er relaterede til både beslutningsformer, principper for planlægning, finansiering, design og samfundsøkonomiske enheder.

 

Resultatet af undersøgelserne vil blive fremlagt og diskuteret ved konferencen og set i forhold til andre byers erfaringer. Målet for Open Jazdów er at finde en model, der kan bidrage til at løse både sociale, økologiske, økonomiske og pladsmæssige udfordringer. Planen er at afprøve modellen på Jazdów-bydelen i Warszawa som et pilot-projekt.

 

Udover polske talere er arkitekter og byplanlæggere fra flere europæiske storbyer inviteret til konferencen for at dele deres erfaringer med etablering af  ’økosystemer’ i lokalområder. Herunder stadsarkitekt Tina Saaby, der vil fortælle om erfaringerne fra København. Desuden kan man høre indlæg af Frances Northrop fra den engelske by Totnes, Juval Dieziger/Mario Husten fra projektet om Holzmarkt i Berlin, Raquel Benedicto Garau fra Katalonien, Tintti Karppinen fra Puu-Käpylä i Helsinki samt Pamela Lama fra Bologne.

 

 

Konferencen er arrangeret af Otwarty Jazdów/Open Jazdów, som er den del af projektet Community management model for the Jazdów Settlement, der er støttet af European Cultural Foundation.

Dansk Kulturinstitut i Warszawa er partner i projektet.

 

Program of the conference

 

Jazdows historie går langt tilbage. I slutningen af 2. Verdenskrig tjente de importerede, finske træhuse som boliger for arbejdere, som skulle hjælpe med genopbygningen af den polske hovedstad. I dag er Jazdów både boliger og offentlige kontorer. De 27 træbygninger og tilhørende haver huser beboere, ngo’er, gartnere og biavlere, akademikere og studerende, kunstnere og virksomheder, kontorfælleskaber, ambassader og offentlige institutioner.

 

 

 

The Community-powered Urban Commons

October 27th-29th 2016

Zamek Ujazdowski, Laboratorium, sala kolebkowa

Jazdów 2, Warsaw

 

Arrangører:
Otwarty Jazdów – Partnerstwo dla Osiedla Jazdów
Pracownia Dóbr Wspólnych
Stowarzyszenie Kulturotwórcze Miastodwa
Biuro Obsługi Inicjatyw Społecznych BORIS
Wydział Architektury Wnętrz ASP (Faculty of Interior Design, Academy of Fine Arts in Warsaw)

 

Partnere:
European Cultural Fundation
Miasto Stołeczne Warszawa
Centrum Sztuki Współczesnej Zamek Ujazdowski
Warszawa Lokalnie
Dom Kultury Śródmieście
Stowarzyszenie Centrum Wspierania Aktywności Lokalnej CAL
British Council Polska
Goethe-Institut Warschau
Duński Instytut Kultury
Oddział Warszawski SARP (Stowarzyszenie Architektów Polskich)

 

Protektorer:
Katedra Sztuki Krajobrazu SGGW (Landscape Art Department, Warsaw University of Life Sciences)
Instytut Stosowanych Nauk Społecznych, Uniwersytet Warszawski (Institute of Applied Social Sciences, University of Warsaw)

 

Medie partnere:
Magazyn Miasta
Magazyn Kontakt