fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
10 · 10 · 2016

Artikel af den lettiske forsker Didzis Kļaviņš om Danmarks rolle i Letlands genvundne uafhængighed

Den lettiske forsker Didzis Kļaviņš beskriver i artiklen ”The Role of Denmark in the Renewal of Latvian Independence”, hvordan Danmark igennem en målrettet og veludført udenrigspolitik bidrog afgørende til, at de baltiske lande genvandt uafhængighed. Det er nu 25 år siden.

 

Artiklen er blev til på foranledning af den danske ambassade i Letland i forbindelse med fejringen af 25året for de genetablerede diplomatiske forbindelser mellem Letland og de nordiske lande. Dansk Kulturinstitut i Estland, Letland og Litauen har støttet oversættelsen.

 

Udover naturligvis at fremhæve Uffe Ellemann-Jensen, Danmarks udenrigsminister i perioden 1982-1993, som er kendt for sit store engagement i Østersøregionen, fortæller Didzis Kļaviņš, hvordan oprettelsen af et dansk kulturinstitut i Baltikum i 1989 med daværende institutleder Rikke Helms i spidsen også spillede en vis rolle.

 

 

Folkelig opbakning

I slutningen af 1980erne var der i Danmark en generel følelse af sympati for de baltiske folk.

Én af de første danske diplomater, der arbejdede i Baltikum efter at uafhængigheden blev genvundet i 1991, var Lars Grønbjerg, der i artiklen forklarer fænomenet således til Kļaviņš: Det lå latent i danskernes selvfølelse og prægede den generelle frihedsforståelse, at Danmark nemt kunne have lidt samme skæbne som de baltiske lande. Udover selv at have oplevet at være underlagt et totalitært regime under 2. verdenskrig var det klart for de fleste, at hvis Den Røde Hær under befrielsen havde nået Danmark før den britiske, kunne det nemt have ført til, at det ene regime blot havde afløst det andet.

 

Selve oprettelsen af et Dansk Kulturinstitut i Riga blev muliggjort ved en bred dansk opmærksomhed på Baltikum. I 1989 inviterede dagbladet Politiken en lettisk delegation til et kulturudvekslingsmøde i København for at bringe oplysning om livet i en sovjetrepublik.

Mødet blev fulgt op af en indsamlingskampagne, igangsat af Politiken og daværende chefredaktør Herbert Pundik, som informerede læserne om de tre baltiske landes skæbne efter 2. verdenskrig og deres kamp for uafhængighed.

1,8 million kroner af de indsamlede midler overdrog Politiken til Per Himmelstrup, den daværende generalsekretær i Dansk Kulturinstitut. I Letland organiserede Janis Peters og Latvian Writers Union ligeledes en indsamling. Pengene gik til oprettelsen af et dansk kulturinstitut i de baltiske lande, som åbnede i Riga d. 18. august året efter.

 

Instituttet var den første officielle udenlandske institution i Baltikum og hermed: ”the first ’open window to the West’” (s. 6), fortæller Rikke Helms.

 

Et andet tiltag skete d. 21. april, 1990, hvor SAS åbnede en direkte rute mellem København og Riga. En tur til Letland fra Danmark gik nu ikke længere via Moskva, og mindede alle om, at Riga egentlig var tættere på vestlige storbyer end på det politiske centrum i USSR.

Rikke Helms var med på den første flyvning sammen med en række danske repræsentanter. Det blev et udmærket symbol på, at kulturudvekslingen mellem de baltiske lande og Danmark i fremtiden skulle blive nemmere takket være den afkortede afstand (i mere end én forstand), som Dansk Kulturinstitut og Rikke Helms var med til at sikre.

 

Du kan finde artiklen til download på den danske ambassade i Letlands hjemmeside

Få de seneste nyheder
Sign up