TV og Græsrodsprojekt under udrulning i Estland med inspiration fra Distortion
Kan man genskabe stemningen og festlighederne fra Distortion for unge estere og russere i byen Narva, der ligger tæt ved grænsen til Rusland?
Det har et arbejdsfællesskab bestående af Dansk Kulturinstitut i de baltiske lande, Nordisk Ministerråds kontor i Estland, den danske ambassade i Estland samt tv-kanalen ETV+ sat sig for at afprøve. Tidligere på foråret rejste arbejdsgruppen derfor sammen med Distortions produktionschef, Mads Holm, til Narva for finde lokale estiske samarbejdspartnere og lære byen at kende.
Tre unge kulturelle iværksættere fra Narva er siden blevet fulgt af ETV+ med henblik på at skabe en dokumentar om initiativet, der forhåbentlig ender ud i en lokal gadefest, som de unge i Narva kan være fælles om at arrangere på tværs af forskellige kulturelle rødder i estisk og russisk kultur.
De tre estere besøgte sammen med dokumentarholdet København i dagene op til Distortion for at filme og lave interviews med Barnes fra Distortion Ø og Mikkel Mindegaard, projektkonsulent i Københavns Kommunes Trafik- og Bylivsforvaltning – og simpelthen bare suge til sig af stemningen under festivalen. Det vil senere hen vise sig om, og hvordan, Distortion ideen kan omplantes til Estland. Filmen vil efter endt forløb blive vist på ETV+.
Fotos: Dansk Kulturinstitut i Riga.