World Children Day i Kina

Siden etableringen i 2015 har Dansk Kulturcenter i Kina løbende arbejdet sammen med Lego om aktiviteter for de lokale familier. Denne gang lavede vi et projekt i anledning af World Children Day og fokuserede på, hvad leg og samarbejde mellem børn rummer af potentialer for dem, der lever udenfor de velstående bycentre.
Vores udstillingslokaler blev indrettet til seks små værksteder, der hver indeholdt en lille fortælling om leg og læring for særligt udsatte grupper, som publikum kunne sætte sig ind i.
Lego China donerede som tak for samarbejdet en stor navneplade til centrets facade, der er fuld af små motiver om bæredygtighed, inklusion og kunst.
Partnere:
Lego China, Beijing First Light Children Service Center, Beijing Normal University