fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt
17 · 09 · 2025

Praktik i internationalt kultursamarbejde i Riga – foråret 2026

Er du interesseret i kultur, og vil du prøve kræfter med projektarbejde, kommunikation og internationale samarbejder? Så søg praktik hos os i Dansk Kulturinstitut i Riga!

 

  • Hvad? Praktikophold hos Dansk Kulturinstitut 
  • Hvor? Riga, Letland – med mulighed for arbejdsrejser i Østersøregionen 
  • Hvor længe? 6 måneder fra 1. februar 2026 (åbent for at kunne tilpasses) 
  • Hvem? 2 praktikanter med lyst og faglig interesse  

 

Hvad skal du lave? 
  • Projektarbejde, koordinering og research – fra idéudvikling til afvikling 
  • Kommunikation og PR – SoMe-indhold, nyhedsbreve, pressemeddelelser og andre kommunikationsfaglige formater 
  • Fondsansøgninger og rapportering – støtte til finansiering af projekter 
  • Planlægning af events og kulturaktiviteter – udstillinger, filmfestivaler, konferencer 
  • Praktiske opgaver såsom deltagelse i møder, udarbejdelse af mødenotater og dagsordener og koordinering mellem forskellige parter 
  • Være en del af praktikfællesskabet i Riga 

 

Hvad får du ud af det? 
  • Et unikt indblik i internationalt kultursamarbejde og netværk på tværs af sektorer  
  • God mulighed for selv at præge praktikforløbet og udvikle de kompetencer, du ønsker 
  • Et tæt samarbejde med kulturaktører, NGO’er og offentlige myndigheder 
  • Indblik i governance, strategi og sagsbehandling  
  • Mulighed for at prøve opgaver, der også strækker sig udover din klassiske faglighed 
  • Faglig sparring og aktiv deltagelse i et dansk-lettisk team 

 

Hvem er du? 
  • Studerende med mulighed for et semester i praktik i foråret 2026 
  • Interesse for kultur og internationalt samarbejde 
  • Trives i et alsidigt arbejdsmiljø, hvor opgaverne er forskelligartede 
  • God til at kommunikere på dansk og engelsk – andre sprog, som tales i regionen, er en fordel 
Hvem er vi?

Dansk Kulturinstitut har siden 1940 arbejdet internationalt med udvikling af kunst-, kultur- og samfundsrelaterede projekter. Via kunst og kultur ønsker vi at fremme interkulturel dialog og forståelse på tværs af landegrænser. Det er vores vision at vise, at udveksling af kunst, kultur og viden kan bidrage til håndteringen af globale udfordringer. Vi har hovedkontor på Vartov i København og afdelinger og indsatser i de østlige nabolande, i Østersøregionen og de baltiske lande, Tyrkiet, Indien, Kina og Brasilien. I 2025 genstarter Dansk Kulturinstitut sine indsatser på det afrikanske kontinent med projekter i Kenya.
Læs mere på www.danishculture.com eller følg os på Facebook, Instagram eller LinkedIn. 


Praktiske oplysninger 
  • Praktikopholdet er ulønnet, men fleksibelt ift. studieforløb
  • Du skal have dansk statsborgerskab samt et dansk pas, der har gyldighed seks måneder udover opholdet. Alternativt accepteres lettisk statsborgerskab
  • Du står selv for forsikring og bolig – men det er muligt at ansøge om Erasmus-praktiklegat til at dække udgifter.  

 

Har du spørgsmål?

Er du velkommen til at kontakte Simone med spørgsmål på mail: ska@danishculture.com. 

Sådan ansøger du 

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest 7. oktober 2025 til Linnea på mail: lcb@danishculture.com. Bemærk, at vi kalder løbende til samtale og forbeholder os retten til at ansætte, hvis den rette kandidat dukker op.

OBS! Har du søgt praktik i andre afdelinger, må du gerne gøre opmærksom på det. 

 

Vi opfordrer alle – uanset personlig og faglig baggrund – til at ansøge.