Nordisk jazz møder indisk raga

Dansk Kulturinstitut Indien har sammen med Global Jazz Explorer Institute (DK) indledt et nyt musikalsk udvekslingsprojekt, hvor nordisk jazz og indisk klassisk musik mødes og udvikles gennem koncertsamarbejder, undervisning, fælles komposition og formidling.
Første fase, der blev støttet af Nordisk Kulturfond, foregik i seks indiske delstater, hvor en række indiske og danske musikere og indiske organisationer afholdt koncerter på spillesteder og universiteter, samt workshops og masterclasses på musikakademier og -skoler.
Projektet lægger grunden for et langsigtet nordisk-indisk samarbejde inden for undervisning, talentudvikling og koncertvirksomhed. I Danmark blev der desuden afholdt koncerter med den indiske shehnai-spiller Ashwani Shankar og danske musikere i København, Odense og Aarhus, samt masterclasses på konservatorier og gymnasier. I samarbejde med JazzDanmark stod DKI Indien for et netværksmøde i Odense for musikere og organisationer, der skal styrke det musikalske samarbejde mellem Danmark og Indien.
Partnere:
Global Jazz Explorer Institute (DK); Jazz Explorer Trio (DK); SPIC MACAY (IN); Nordisk Kulturfond; Future School of Performing Arts, Goa; Dhwani Academy, Pune; Chinmaya Vibhooty, Music Dept., Pune; University of Madras, Music Dept; Nita Mukesh Ambani Cultural Centre, Mumbai; mfl.
Udvalgte musikere: Ashwani Shankar; Sanjeev Shankar; Kala Ramnath, Abhishek Banerjee; Zuheb Ahmed Khan; Lars Møller; Thor Møller; Jonas Johansen; mfl