Kulturen i spil på COP16 i Cali

Med det spilbaserede klimalæringsinitiativ PoN som løftestang var DKI Brasilien en konstruktiv spiller på FN’s biodiversitetskonference i Cali, Colombia. Deltagelsen gav anledning til at etablere store partnerskaber i det vigtige naboland.
En samarbejdsaftale med Colombianske miljøministerium blev underskrevet af COP President, miljøminister Susana Mohamad. PoN spillet indgik som læringsmateriale i World Wildlife Fund´s Colombianske biodiversitetsquiz, med over 100.000 deltagende skoleelever, hvor DKI var i rampelyset ved den store live-streamede finale. Derudover gennemførte afdelingen en velbesøgt PoN præsentation med efterfølgende debat og et kollektivt temaarrangement Environmental Education as a motor for social change sammen med seks andre kreative miljøuddannelsesinitiativer, modereret af UNICEF. Eventet mundede ud i dannelsen af ”Latin American Alliance for Environmental Education”.
Partnere:
Det Colombianske Miljøministerium, WWF, Goethe-Institut, UNICEF, Merete Hansen