fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
DA/EN
26 · 06 · 2019

Urban Transformation through Art and Culture 4.-6. juli: Invitation og program

INVITATION: Baltic UrbCulturalPlanning konference 4.-6. juli i Kiel: Se programmet og tilmeld dig her

I Kiel inviteres alle med interesse fra Danmark og Østersø-området, den 4-6. juli 2019, til den første konference i Østersøregionen (Baltic Sea Region) med titlen: Urban Transformation through Art and Culture. Konferencen samler urbanister, byplanlæggere, kunstnere, forskere og akademikere, studerende, lokalsamfunds arrangører, politikere og aktivister.

 

Hjemmeside og registrering

Download program

 

Formålet er at undersøge nye stedspecifikke modeller og metoder (såkaldt cultural planning) for at skabe lokalsamfundsstrategier. Dette sker gennem et samarbejde mellem borgere og myndigheder. Mange byer har i stigende grad knappe ressource til at håndtere sociale, kulturelle og miljømæssige udfordringer, og borgerdrevne samarbejdsmodeller er derfor en vigtig ressource.
Centralt står kunst og kultur som katalysator for kreative fællesskaber, som kan engagere borgere i at samskabe processen for bæredygtige transformationer i lokalsamfundet.

Konferencen i Kiel vil blive fulgt op af konferencer i 2020 i Gdansk/Polen og i 2021 i Riga/Letland.

Urban Lab Gdansk. Photo: Piotr Połoczański

Programmets keynotes vil give de teoretiske hjørnesten, og ni breakout sessions og workshops vil engagere deltagerne i forskellige aspekter af cultural planning, herunder kunstnerisk intervention og transformation, deltagelse, engagement og aktivisme, samt policy og planlægning relateret til strategier og modeller.

 

Paneldiskussioner vil give nye perspektiver og indsigt i at accelerere forandring.
En praktisk tilgang til cultural mapping kan erfares på byvandringer, designet og gennemført af Muthesius Universitetet for Kunst og Design (MKH), Kiel by samt andre netværk, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst, design og byudvikling. Cases om kunst- og kulturdrevet social innovation fra lokalsamfund i syv lande i Østersø-regionen vil blive præsenteret og drøftet.

 

35 keynotes og oplægsholdere omfatter blandt andre:

• Charles Landry (GB): Forfatter til The Creative City, A Toolkit for Urban Innovators og The Art of City Making, har senest fokuseret på konceptet Creative Bureaucracy
• Dr. Daniel Gad (TY): UNESCO Chair in Cultural Policy for the Arts in Development på Hildesheim Universitet.
• Tina Saaby (DK): Tidl. stadsarkitekt for Københavns Kommune
• Rūta Stepanovaitė (LIT): Formand for United Baltic Cities (UBC), Cultural Cities Commission og direktør i Kaunas Artists’ House
• Peter Wolkowinski (POL): Førende ekspert i EU-programmerne Boosting Social Innovation samt Urban Regeneration Mix Expert UIA MiFriendly Cities
• Lia Gilhardi (GB, IT): Internationalt anerkendt bysociolog og cultural planner, grundlægger og leder af Noema Culture and Place Mapping
• Urban Detours (DK)
• Solvita Krese (LET): Direktør for the Latvian Centre for Contemporary Art

 

Konferencen foregår på Engelsk.

 

Konferencen starter i Anscharpark (Wik): Haus 1, Weimarer Straße 8, 24106 Kiel