Så kom den! Taksøe-Jensens udredning

Den med spænding ventede udredning af dansk udenrigspolitik blev i går lanceret. Glædeligt, at så mange allerede har meldt sig ind i debatten om Danmarks udfordringer, og hvordan vi håndterer disse.

For Det Danske Kulturinstitut er det magtpåliggende at fremhæve de dele af udredningen, hvor det internationale kultursamarbejde nævnes som et strategisk interesseområde.

Se udredningens slutafsnit i kapitlet om ”Danmarks strategiske interesser i en forbundet verden”, side 45, (udredningen kan downloades via Udenrigsministeriets hjemmeside

Med udredningens mandat in mente, nemlig at koordinere og sammentænke de strategiske interesser og skabe grundlaget for en øget fokusering og prioritering af håndteringen af disse, giver det god mening, at det i udredningen konstateres, at varetagelsen af det danske kultursamarbejde med udlandet i dag ”… varetages i en relativt løs struktur med en mangfoldighed af aktører og uden en samlende, strategisk fokusering. Der kan derfor tænkes i nye samarbejdsmønstre, modernisering og udvikling af en fælles strategisk ramme for det internationale kultursamarbejde.”

Netop på det bagtæppe af brydningstid, af tid med uro og omskiftelser, som udredningen tager sit afsæt i, og med de ganske håndfaste anbefalinger til at øge bevillingerne til forsvarsbudgettet således, at Danmark kan leve op til sine forpligtelser i NATO, er det velgørende, at kulturen i bred forstand, herunder også ”samfundskultur” ikke er glemt.

Samtidig erkendes det i udredningen, at varetagelsen af udenrigspolitiske interesser har gennemgået, og gennemgår store ændringer. Nye aktører kommer til, de såkaldte non-state actors, mange og forskellige civilsamfundsgrupper, store virksomheder, forsknings- og uddannelsessamarbejder på tværs af landegrænser, etc. Hertil kommer helt nye værktøjer med sociale medier og en eksplosiv udvikling af alle mulige cyber space teknologier.

Set udefra, var det hele en del enklere, da verden for 50 år siden bestod mest af stater, da udenrigspolitikken kunne klares af udenrigstjenester uden ”konkurrence” fra alle mulige andre – ukontrollerbare –  aktører.  På en måde er det internationale samarbejde blevet massivt decentraliseret, næsten atomiseret, og dermed på sin vis også blevet globalt ”demokratiseret”, alle kan spille ind, direkte, på godt og ondt.

Det stiller markant større krav til, at der i en nytænkning af vore danske relationer til omverdenen på det kulturelle område tænkes klart og skarpt på en fælles strategisk ramme, der rækker ud over stat til stat-relationer samtidig med, at det, som det fremhæves i udredningen, gøres ”i respekt for institutionernes uafhængighed og armslængdeprincipper”.

Med udredningens få, men præcise ”skriftsteder” er der skabt et solidt fundament for, at der meningsfyldt kan igangsættes en proces for at samle de relevante danske kulturaktører til at styrke samarbejdet, dels inden for rammerne af allerede eksisterende samarbejdsfora, men også til at tænke i nye rammer og nye metoder på tværs af de kendte strukturer.

For at forankre disse processer i det der vel før eller senere ”kommer ud af” udredningen ville det i øvrigt være naturligt, at også Kulturministeren indbydes til at indgå i det foreslåede nye ”Udenrigspolitiske Regeringsforum”.

Foto: Jørgen Skytte