You are now visiting Danish Cultural Institute in Denmark.  See where else we work Created with Sketch.
DA/EN
21 · 02 · 2018

Internships at Danish Cultural Institute

Internships at Danish Cultural Institute

(In Danish)

Vil du tage del i danske kultursamarbejder på den internationale bane? Et praktikophold i Dansk Kulturinstituts afdelinger giver dig erfaring i projektudvikling, fundraising og formidling af dansk kultur, kunst og samfundsværdier.

Ansøgningfristen for DKI Bruxelles er d. 4. marts og 26. marts for øvrige afdelinger.

 

 

Hvad laver DKI?

Dansk Kulturinstitut arbejder for at skabe forståelse for dansk og international kultur samt gensidig inspiration. Dette gør vi i dialog med partnere i udland og indland for sammen at skabe nye indsigter og nye netværk. Vi udvikler begivenheder og kultur- og samfundsrelaterede projekter, der skubber til vante tankesæt og giver gensidig værdi.

 

Under praktikopholdet bliver dine kompetencer bragt i spil i praksis, og du får en god indsigt i internationalt kultursamarbejde og udvekslinger. Du bliver en aktiv del af instituttets lille medarbejderstab og vil assistere ved projektudvikling, koordinering og formidling af vore aktiviteter.

Du vil få mulighed for at løse opgaver med at lave research, pleje kontakter i netværk, bidrage til PR og marketingopgaver, udarbejde tekster til hjemmesider og sociale medier, fondsansøgninger m.m. I perioder med høj aktivitet fx konferencer, besøg eller særlige arrangementer vil der være opgaver af mere praktisk karakter.

Udover de faglige udfordringer får du en masse personlig erfaring, som er guld værd, når du senere skal søge job.

Vi er opmærksomme på fremdriftsreformen, og det er muligt for vores praktikanter at aftale et fleksibelt praktikophold og sideløbende have tid til at tage fag på universitetet. Praktikopholdet er ulønnet.

 

Vores forventninger til praktikanten

  • Du studerer på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse
  • Du er god til at kommunikere på dansk og engelsk – og evt. har kendskab til det lokale institutssprog og kultur
  • Du er god til at formulere dig på skrift og i tale
  • Du har lidt erfaring med web-opgaver
  • Du kan arbejde selvstændigt og målrettet
  • Interesse/baggrund ift. læring, by- og lokalsamfundsudvikling og gaming kan også have relevans i en praktik på Hovedkontoret i København

 

Hvem er vi?
Dansk Kulturinstituts hovedkontor i København har 9 faste medarbejdere samt 2 projektmedarbejdere og 1-2 praktikanter. De 6 udenlandske afdelinger er små dynamiske enheder med 1 institutleder og 1-2 projektmedarbejdere, hertil kommer praktikanter. Vi har stor erfaring med at vejlede praktikanter.

 

 

Praktikantvilkår
Praktikopholdet er ulønnet, og praktikanten er selv ansvarlig for nødvendige forsikringer, visum, bolig m.m.

Praktikperioden er typisk på 6 måneder, alt afhængig af den enkeltes studieordning og universitetskrav.

Varighed og arbejdstid aftales med de enkelte afdelinger og justeres i forhold til rapportskrivning/deltagelse i fag eller lign.

 

Ansøgning

Ansøgning om praktikophold, CV samt evt. dokumentation for uddannelse skal sendes elektronisk til afdelingerne, se kontaktinfo nedenfor. Ansøgeren skal have dansk statsborgerskab samt et dansk pas, der har gyldighed 6 mdr. udover opholdet.

 

 

Ansøgningsfrist for praktik i efteråret 2018

Ansøgningsfristen er 4. marts 2018 for Bruxelles og 26. marts for praktikophold på de øvrige institutter samt hovedkontoret.

 

 

Om Dansk Kulturinstitut

Dansk Kulturinstitut er en selvejende institution. Siden 1940 har vi været engageret i at skabe gensidig forståelse mellem mennesker. Vi tror på, at kunst og kultur er blandt Danmarks vigtigste råvarer. Vi arbejder for at skabe kendskab til og sympati for danske samfundsværdier.

Dansk Kulturinstitut modtager en årlig finanslovsbevilling.

 

Find kontakter til afdelingerne

Dansk Kulturinstitut i Estland, Letland og Litauen

Kontakt institutleder Simon Drewsen Holmberg: sdh@dki.lv eller projektmedarbejder Caroline Bilde: caroline@dki.lv

www.dki.lv

 

 

Dansk Kulturinstitut i Polen

Kontakt institutleder Boguslawa Sochanska, boso@dik.org.pl

www.dik.org.pl

 

 

Dansk Kulturinstitut i Rusland

Kontakt institutleder Marie Tetzlaff, mbt@danishculture.ru

www.danishculture.ru

 

 

Dansk Kulturinstitut i Bruxelles

Kontakt institutleder Per Erik Veng, pev@danishculture.eu eller projektmedarbejder Rosalia Fenger: rf@danishculture.eu

www.danishculture.eu

 

 

Dansk Kulturcenter i 798 Arts District Beijing

Kontakt direktør Eric Messerschmidt: em@danishculture.cn

www.china.danishculture.com

 

 

Dansk Kulturinstitut i Brasilien

Kontakt institutleder Maibrit Thomsen: mt@danishculture.org.br

www.danishculture.org.br

 

 

Dansk Kulturinstituts hovedkontor i København

Kontakt seniorrådgiver Olaf Gerlach-Hansen: ogh@danishculture.com