Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
DA/EN
02 · 09 · 2017

Interview: Dansk/russisk kuratorduo bygger bro mellem samtidskunstnere

Den 8. september 2017 åbner Street Art Museum i Skt. Petersborg udstillingen Circuit med værker af 10 yngre danske kunstnere.

Street Art Museum ligger i en plastiklaminerings-fabrik i den østlige del af Skt. Petersborg og er en af den russiske kulturbys førende platforme for samtidskunst og -kultur.

 

Circuit 8.-30. september 2017

Street Art Museum, Skt. Petersborg, shosse Revolyutsii, 84

 

Den dansk/russiske kuratorduo Calculation, som består af Kirstine Skov Hansen og Valentina Makarova-Sekisova, står bag udstillingen Curcuit i samarbejde med en række danske og russiske partnere: Artistoftheweek.dk, Paideia Art School, Art Tube, Semenov Bibliotek samt Russisk Center for Videnskab og Kultur. Udstillingen er støttet af Dansk Kulturinstitut, Statens Kunstfond, Folmer & Helle Wisti fonden for international forståelse samt Andreas Harboes Fond.

 

De 10 danske kunsterne er udvalgt i samarbejde med gæstekuratorerne Sandra Blichert Christensen og Sara Glahn fra den åbne digitale platform Artistoftheweek.dk og er: Anne Kathrine Sørup, Barbara Amalie Skovmand Thomsen, Berit Dröse, Flemming Rolighed, Heidi Hove, Lars Vilhelmsen, Morten Ernlund, Pernille With Madsen, Steffen Levring og Ulla Eriksen.

 

 

Kirstine Skov Hansen og Valentina Makarova-Sekisova

At skabe kontakt mellem danske og russiske kunstnere

 

Curcuit-udstillingen er det femte samarbejde mellem danske Kirstine Skov Hansen og russiske Valentina Makarova-Sekisova, der driver Calculation som et udstillingsprojekt, der skaber dialog og udveksling mellem nordiske og russiske samtidskunstnere. Tidligere udstillinger har været vist i Bishkek, Kurgan, Kolkata (Indien) og Malmø.

 

Det var under et artist in residency-ophold i Skt. Petersborg i 2014, at den danske kunstner og den russiske kunstner/kurator mødte hinanden. Skov Hansen var på den sidste halvdel af et 5 måneders-ophold, hvor hun først havde et 2 måneders residency i Gagarin-lejligheden, der blev fulgt op af et 3 måneders residency på Art Center Pushkinskaya-10. Et kunstcenter skabt af ”uofficielle” kunstnere i slutningen af 1980erne med kunstneren Julij Rybakov i spidsen.

 

Centret har især fokus på nonkonformistisk kunst, men har gennem tiden udviklet sig til at blive et større kunstnerisk kompleks med både moderne og ny kunst, der indeholder et museum, gallerier, kunstskole, atelier, cafeer, spillesteder m.m.

 

Se mere om Pushkinskaya

 

 

Street Art Museum

Aktivistisk kunst og traditioner

 

Dansk Kulturinstitut talte med Kirstine Skov Hansen og Valentina Marakova-Sekisova ved et kulturelt temamøde på Instituttet i København om Rusland: Next Stop 2.0, afholdt den 31. maj 2017, og igen senere på sommeren.

 

Læs mere kuratorduoen  Valentina Marakova-Sekisova og Kirstine Skov Hansen

 

Hvordan lærte I hinanden at kende?

Jeg deltog i Pushkinskayas residency – St. Petersburg Art Residency, hvor jeg mødte kunstnere fra bl.a. Canada og Australien, som ligeledes lavede projekter med inspiration hentet fra byen og russisk kultur. Det var en intens og inspirerende periode, hvor jeg arbejdede og levede tæt op ad både internationale og lokale kunstnere. Her mødte jeg Valentina, som var en del af kunstskolen Paideia Art School, hvor hun stod for undervisningen af unge, der gerne udvikle sig som kunstnere eller studere samtidskunst, fortæller Kirstine Skov Hansen.

 

St. Petersburg Art Residency

 

 

 

Traditioner og grundlæggende teknisk kunnen er stærke elementer i kunstuddannelserne i Rusland og blev et interessefællesskab, som de to kunstnere fandt sammen om.

Oplevede du andre forskelle mellem kunstmiljøerne i Rusland og Danmark – udover det stærkere rodnet til traditionen?

 

Det er virkelig svært at sige noget helt generelt om forskellene. Med tradition, mener jeg en større brug og en stærk fornemmelse for, hvad der kendetegnes ved traditionelle kunstnerisk greb og værktøjer.

 

Derfor var der måske ikke noget “innovativt” i de russiske kunstneres værker, men mere gentagelser af genrer og stilarter, som de mestrede helt vildt, og hvor man mærkede, at de hvilede i deres kunst. De virkede til at have et meget godt kendskab til og erfaring med den traditionelle kunst, samt kende deres kunsthistoriske referencer. Men dertil brød mange også reglerne, hvorfor man i byens unge kunstscene også kan finde forholdsvis mange aktivistiske bevægelser, hvor de traditionelle greb og referencer blandes sammen med offentlige performances, protestinstallationer og udstillinger, der er frygtløse, synlige og til tider ret spontane. Det var noget som jeg tænkte, at jeg oplevede og hørte mere om her (i Skt. Petersborg), end derhjemme.

 

Skov Hansen og Makarova-Sekisova fandt sammen om et projekt, der skulle række ud over egne rent kunstneriske ambitioner. I deres udstillingsprojekter er dialog, lokal forankring og udveksling vigtige parametre.

Er der nogle gennemgående tendenser i russisk samtidskunst sammenlignet med dansk? Hvad er unge russiske kunstnere optaget af?

 

Der er en spontanitet og frygtløshed blandet med dybe referencer til litterære, kunsthistoriske og filosofiske tematikker og aspekter. Men det er primært mit syn hentet fra kunstnere i Skt. Petersborg. Rusland er jo så stor, og det kan virke som historiske tidsforskelle kunstnerisk set.

De unge kunstnere, som jeg oplevede i Kurgan, var et helt andet sted og ikke lige så meget “fremme” ift. samtidskunst. Jeg tror, at kunsten formes meget af de kunstneriske forum og platforme, der er til at finde. Hvis de ikke har et sted for samtidskunst, så er det svært at opsøge og spejle sig i, samt få feedback der kan udfordre og udvikle dig som kunstner.

 

Jeg oplevede generelt, at kunsten var sansende og optaget af livet omkring kunstnerne – i form af naturen, i form af fortællinger og historier, der gøres levende i en ny kontekst, samt sociale forhold, hvor de giver udtryk for deres kritiske syn på sociale og politiske forhold, hvor det patriarkalske samfund kan være en mur, som kunstnerne konfronterer og forsøger at bryde ned. 

 

 

Det personlige møde med en kunstner fra en andet land

Inden udstillingen har de danske kunstnere mødtes i København og kuratorerne har mødtes med de studerende på Paideia Art School i Skt. Petersborg.

I samarbejde med Paideia Art School vil vi under udstillingen lave en workshop for de danske kunstnere og skolens studerende med fokus på at skabe kunstnerisk udveksling og kunstprojekter i et samarbejde mellem dem. Vi håber at det kan være med til knytte kontakter, give nye perspektiver og skabe forgreninger af nye dansk-russiske samarbejdsprojekter på længere sigt, siger de to kuratorer.

 

I forhold til jeres tidligere kuratoriske samarbejder, hvordan har reaktionerne været på udstillingerne, fx i Kurgan eller Malmø? Og hvad I ser frem til ved den kommende udstilling?

Reaktionerne har været meget forskellige, hvilket vi også forsøger at søge. Vi vil gerne ud til folk, som normalt ikke har adgang til eller oplever den kunst, som vi viser. Det skaber en interessant dialog.

Vi ønsker ikke skabe et rum, hvor vi alle virker indforståede med, hvad der er kunst, og hvad udstillingen går ud på. Dette gør, at både publikum og vi selv bliver udfordret i, hvordan vi skal gå til kunstværkerne. Man bliver altid overrasket over nye synsvinkler, og det er vigtigt i den forbindelse at være åben og modtagelig over for reaktionerne, som udstillingerne får.

I Kurgan var der meget blandede reaktioner, nogle syntes bestemt ikke om alle værkerne, da de ikke mente, at det kunne være kunst, hvis det ikke var malerier. Andre, især unge, var positive og nysgerrige efter at vide mere, og blev derfor hængende som en gruppe og deltog i periodens events for at få det hele med.

Det handler også om at møde kunstnerne bag. At møde en dansker i Kurgan eller en russer i Malmø. Det er stadig “eksotisk” og giver anledning til nye syn på kunsten og livet generelt, fortsætter Kirstine Skov Hansen.

I Malmø mødte vi stor interesse for kunsten og havde lange dialoger med publikum. Til den udstilling var der meget lidt tekstbeskrivelse om udstilling og værker, hvilket gjorde, at folk brugte os som skilte, og vi fik derfor mange gode og lange samtaler. Da der også kom mange af de lokale kunstnere til denne udstillingen, blev der sat en form for netværk i gang, hvor der godt kunne tænkes relationer til efterfølgende samarbejdsprojekter.