Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
DA/EN
11 · 09 · 2017

Russisk kunst og kultur som spejl. Interview med Heidi Hove

10 danske billedkunstnere bliver med udstillingen CIRCUIT sendt i “kredsløb” med russiske kunstnere og uddannelsesinstitutioner i den russiske kulturby. Hvilke værker bidrager kunstnerne med, og hvad får de ud af mødet med Rusland?

 

I september måned vises udstillingen CIRCUIT på Street Art Museum i Skt. Petersborg. Udstillingen er kurateret af den dansk/russiske kuratorduo “Calculation”, der består af Kirstine Skov Hansen og Valentina Makarova-Sekisova, i samarbejde med artistoftheweek.dk. Det første interview i rækken af CIRCUIT kunstnerinterviews er med billedkunstneren Heidi Hove.

 

Om Heidi Hove

Heidi Hove (f. 1976 i Nordjylland, bor og arbejder i København) er uddannet fra California College of Arts (USA) og Det Fynske Kunstakademi i 2006-07. Hun blev kåret som vinder af Turku Biennalen 2013 (FI), er tidligere modtager af Statens Kunstfonds Arbejdslegat (2012, 2013, 2015 og 2016) samt repræsenteret i Statens Kunstfonds udlånsordning. Hun har en lang række udstillinger bag sig i både ind- og udland samt permanente kunstværker i det offentlige rum. Her kan bl.a. nævnes et stort lysskilt i ørkenen nær Bledsoe i Texas (USA), en social-skulptur i form af en mindebænk ved Fabrikken for Kunst og Design på Amager, en byport til den trafikerede Ålekistevej i Vanløse, og senest er hun vinder af en fremtidig udsmykningsopgave til Ny Psykiatri Bispebjerg i samarbejde med Jens Axel Beck. Heidi Hove er endvidere med til at drive Udstillingsstedet Sydhavn Station, som startede i 2012 i København.

Læs mere om Heidi Hove.

 

Familie (2017) af Heidi Hove. Foto: Morten K. Jacobsen.

Hvordan vil du introducere dig selv?

Jeg er en interdisciplinær kunstner, hvis arbejde hovedsagelig er udtænkt i medier som objekter, installationer og aktioner.

Mine værker udfolder sig ofte som små indgreb i det private – eller offentlige liv – for derved at (gen-)opfinde eller fremhæve psykologiske, sociale og samfundsmæssige forhold og tendenser i et forsøg på at skabe nye platforme for refleksion, deltagelse og udveksling.

Jeg beskæftiger mig med, hvordan vi som individer i forskellige, sociale kontekster navigerer og arrangerer os i verden. Fra helt banale, rutineprægede hverdagshandlinger til mere formelle fremstillinger og kommunikationsformer. Hvilket ofte munder ud i en allestedsnærværende form for identitetssøgen. Det handler om vor individuelle særpræg (eller mangel på samme). Om en væren i livet, som anskues fra en vinkel, der tager afsæt i den kultur og det miljø, jeg færdes i, for dernæst at få den hverdag, som de fleste af os lever i, til at åbne sig og overraske på en anden facon, end den måske normalvist gør.

Der arbejdes ofte i mange, forskelligartede lokaliteter og situationer, og her søger jeg at få en fornemmelse for stedets beskaffenhed og konteksten, der opereres i. Jeg anvender ofte camouflage som en strategi til at gå i ét med og støtte omgivelserne samtidig med at stilisere og overdrive udtryk og udsagn, så der opstår en forstyrrelse, og tingenes tilstand kan forrykke sig. Det resulterer ofte i en tematisering af stedets selvopfattelse og –repræsentation emballeret i en tvetydig venlig og gradvis ironisk æstetik alt efter forholdene og situationen.

 

 

 

Nobody Sees The Trouble You See (2016). Heidi Hove.

Hvilket værk bidrager du med til CIRCUIT udstillingen, og hvorfor har du valgt at vise netop dette værk?

 

Til gruppeudstillingen, Circuit, på Street Art Museum i Skt. Petersborg ønsker jeg at vise værket ”Rabota”, som betyder arbejde på dansk.

 

Værket består af en indgraveret tekst i to granitbrosten, som i sammenstillingen danner ny betydning. Stenene vejer hver 10 kg og stammer fra en byggeplads på Sankt Petersborg Plads i Københavns Nordhavn – et tidligere industrikvarter og havneområde, som har måttet vige pladsen for en nyetableret, rekreativ bydel med arkitekttegnede bygninger til både kontor og beboelse.

 

 

Rabota (2017). Heidi Hove

På én sten indgraveres teksten тяжёлая (hårdt), mens der på den anden vil stå Работа (arbejde). Vender man stenene om, vil man på den ene bagside kunne læse Работай (arbejd) og på den anden усердно (hårdt). Værket kan ses som et 1:1 billede og monument på den omfattende industrielle og manuelle behandling og rejse, som stenene har været på forud for udstillingen, eller vil det snarere blive set som et gravmæle for det krævende, hårde arbejde, som har mistet sin værdi og som i højere grad udviskes fra mange havnemiljøer i dag?

 

Efter endt udstilling er det håbet, at stenene kan blive placeret i en park, på havnen eller et andet offentlig tilgængeligt område i Skt. Petersborg.

 

 

Hvordan har din proces været op til udstillingen?

 

Udstillingstitlen er “Circuit”, som betyder kredsløb på dansk. Når jeg bliver inviteret til en udstilling, starter jeg altid med at se nærmere på den kontekst, som jeg skal indgå i, dernæst konceptudvikling af værk(-er), fundraising og så til sidst det praktiske arbejde i realiseringen. Processen er som regel meget lang, og jeg kan godt lide at have god tid til at vende og dreje tingene.

 

I forhold til denne udstilling har jeg forsøgt at forholde mig til udstillingens titel og tema ved at forflytte en genstand fra en havneby til en anden, og derigennem skabe forbindelse og cirkulation mellem de to steder samtidig med, at der igennem handlingen med at indhugge en tekst i sten, klarlægges en form for råstyrke og vilje, som jeg forbinder med Rusland og dets tunge historie.

 

 

Hvad er dit indtryk af kunst- og kulturmiljøet i Rusland?

 

Jeg har ikke tidligere været i Rusland, og jeg ved ikke, hvad mit møde med den russiske kultur vil bringe, men jeg er ikke desto mindre sikker på, at mit møde med en så fremmed kultur og historie, ikke kun vil give mig et indblik i det pågældende sted og dets natur, men også være en anledning til at se nærmere på mit eget arbejde, min egen baggrund og kultur for derved at få en større forståelse og indsigt i begge.

 

Hvad jeg kan læse mig til, så finder man nogle af verdens største kunstsamlinger i Rusland, men hvordan står det til i forhold til samtidskunsten? Jeg er eksempelvis meget nysgerrig efter at få et nærmere indblik i det kunstnerdrevne felt, hvis det findes? Eller er der nærmere tale om en undergrundsscene?

 

Derudover håber jeg at kunne få et større kendskab til Dostojevskij’s forfatterskab, der ofte udspiller sig i 1800-tallets Skt. Petersborg med skildringer af ensomme, udsatte mennesker, der kæmper for at opretholde værdigheden. Eller (avantgardekunstneren) Malevitj, som er en af grundlæggerne til det abstrakte maleri, og hvor jeg er særlig begejstret for hans skildringer af den jævne by- og landbefolkning i begyndelsen af det 20. århundrede. Eller i det hele taget den socialistiske realisme, der var den eneste accepterede udtryksform, under Stalins styre, som romantiserede helte og heltinder fra arbejdets verden og selvfølgelig Stalin selv.

Det er en voldsom historie, som Rusland har undergået, og jeg er spændt på at se, hvilke følger det har medbragt.

 

 

Hvad er vigtigt for dig i forhold til udstillingen i Skt. Petersborg?

 

Nogle af de initiativer, som hidtil har gjort mest indtryk på mig i både ind- og udland, er de lidt mere skæve tiltag, som ligger udenfor de typiske kunstcentre, og hvor man mærker en hel særlig form for drivkraft.

 

Jeg håber, at mit besøg i Rusland vil være med til at åbne op for nye projekter, samarbejder og udvekslinger mellem Rusland og Danmark i fremtiden.

 

 

Læs mere om udstillingen CIRCUIT.