fbpx
Du besøger nu Dansk Kulturinstitut i Danmark  Opdag DKI globalt Created with Sketch.
DA/EN
23 · 05 · 2019

Fremtidens byer – Interview med CEBRA-arkitekt Flemming Svendsen

Fremtidens byer – Arkitektbesøg i Warszawa

Interview med CEBRA-arkitekt Flemming Svendsen

Hvad skal der til for at skabe fremtidens byer? Talk ved åbningen af Future Living i Warszawa

 

Arkitekt Flemming Svendsen fra CEBRA Architecture besøgte i det tidlige forår Warszawa, hvor han var inviteret til at give en talk om fremtidens byer ved åbningen af ”Future Living” i byens nye arkitekturcenter Zodiak. Udstillingen fra Aarhus2017 viser danske eksempler på innovative ideer til fremtidens bæredygtige byer og boligformer.

 

Ved åbningen kunne gæsterne høre Flemming Svendsen, CEBRA, og arkitekt Rasmus Kierkegaard, Schmidt Hammer Lassen, fortælle om, hvordan de ser, at fremtidens byer kan formes.

 

 

Gentænkning af byer og samfund

Klimaforandringer vil være årsag til at forme fremtidens byer anderledes end tidligere, og i FN’s 17 verdensmål er urbanisering, klima og velfærd centrale elementer for at skabe en bæredygtig udvikling.

 

Udstillingen i Polen giver eksempler på hvordan vi kan tænke anderledes og afprøve andre bud på boformer og samfundstrukturer.

 

Future Living-udstillingen til Polen er kurateret af Carina Serritzlew, der oprindelig udviklede den til Aarhus2017s ”rethink” koncept. Den polske version er organiseret i samarbejde med DKI i Polen med det formål at igangsætte en debat over Østersøen og gerne rundt i Europa og verden om fælles udfordringer og løsninger.

 

 

Grundfos kollegiet. Foto: CEBRA

Interview

Vi spurgte Flemming om, hvordan CEBRA arbejder med bæredygtighed og om hans indtryk af Warszawa.

CEBRA er især kendt for byggerierne Isbjerget på Aarhus havn og Experimentarium i Hellerup og er en af de mest anerkendte tegnestuer i Danmark med sin helt egen enkle stil, der så alligevel træder ved siden af gængse mønstre med en ukontroversiel tilgang og lidt vildskab.

 

I dag taler man ikke længere om bæredygtighed kun i forhold til materialer og energi, men også social bæredygtighed, som også er et fokus for CEBRA”, siger Flemming Svendsen.

 

Et eksempel på, hvordan CEBRA arbejder med social bæredygtighed i boligbyggeri, er masterplanen for byen Nye ved Elev, lidt uden for Aarhus. Visionen er at skabe en by med en høj grad af miljø- og ressourcebevidsthed, og et vigtigt fokus er at gøre det muligt for mange forskellige typer af beboere og familier at bo i området.

 

Flemming: ”På samme måde som man i dag arbejder med at fortætte Gellerup, da monofunktionalitet i boligblokke skaber problemer. Hvis du har flere boligformer,  bliver bybilledet og livet i gaderne mere mangfoldigt. Hvis det kun er én type, der bor der, dræner det nemt byrummet for liv. En større mangfoldighed af boformer tiltrækker beboere i forskellige aldre, indkomster, herkomster og hermed kommer virksomheder, som igen skaber byliv.

 

Et andet eksempel er Grundfos-kollegiet, som er et etagebyggeri, der gerne skulle have almennyttig værdi og være billige boliger. Ofte består kollegier af lange gange, hvor man ikke rigtig kommer til at kende hinanden. I stedet er Grundfos-kollegiet bygget om et atrium, der går hele vejen ned gennem bygningen og gør, at de studerende både kan se og høre hinanden på tværs af etagerne. Igennem bygningen går der spejle, som reflekterer dagslyset hele vejen ned i bunden, samt et fælles udendørsareal – en terrasse – alt sammen for at give sociale fællesskaber.

 

 

 

Warszawa. Foto: Michel Mrozek/Unsplash

Warszawa – et nyt London?

Under besøget i Warszawa, en kold blæsende martsdag, var de inviterede arkitekter på en 3 ½ times guidet rundtur. Byen afspejler, at den er genopbygget efter 2. Verdenskrigs bombardementer, som lagde store dele af byen i ruiner, og samtidig har socialistiske byplanteorier haft indflydelse.

 

Hvad er dit indtryk af Warszawa?

”En by med meget større plads imellem bygningerne, end den oprindelig havde. Reminiscensen af de gamle gadeforløb definerer de nye byrum, men de er slet ikke fortættede på samme måde som i ældre byer, der ofte består af tætte, rare byrum med max. 5-6 etagers høje bygninger. Der mangler en orientering – en sammenhæng. Hele bykernen er gået tabt.

 

Man fornemmer en by i rivende udvikling, som man kan sammenligne med London i sin struktur. Warszawa kunne få samme kvalitet, da der også her er mange byområder med mulighed for at vokse og udvikle sig organisk.

 

Warszawas mindre gode side er, at man bygger i yderkanten, i stedet for at fortætte byen. En fortætning ville give byen mere karakter. Det er en kvalitet for en by at klistre sig sammen, det giver både kortere transport, afstande, rørledninger og dermed en mere bæredygtig by med gode byrum.

 

Warszawas stadsarkitekt fortalte, at Warszawa oplever samme udfordringer som mange andre byer. Man mangler værktøjer og udfordres af den frie kapital. Der bygges boligområder på samme måde som det oprindelige Gellerup parken. Planlægningen er i investorens vold.

 

Vi kender også til problematikken i Aarhus. Kommunen har ikke altid et valg. Hvis en virksomhed vil bygge et vartegn eller en bolig, og ikke får lov, så vælger de bare en anden by. Derfor så længe det handler om at få hjulene i gang, så må man sige ok, det er ikke altid godt for området, men ok.”

 

 

Hvad ser du af muligheder i Warszawa?

Der er mange muligheder i Warszawa, fx kom vi forbi en gammel boligblok midt i byen lige dér, hvor der er cafeer og butikker. Sådan en bør man lade blive og ikke bygge om, men derimod udnytte at kvarteret er diverst. Det er en fordel, at have en blanding af byggeri fra forskellige perioder i 1900tallet. Her var både fra 40-50erne og 80erne. Det giver mangfoldighed.

 

Byen kunne vinde en masse ved at skubbe parkering ud af bykernen, dels ved kortids-parkering, parkering under jorden eller p huse i udkanten af byen med gode offentlige transportmuligheder. Der er en hulens masse biler og parkeringspladser. De ødelægger oplevelsen af byen. I Danmark er de underjordiske parkeringshuse ofte finansieret af fonde. Det er en dansk fidus.

 

En by som Rotterdam kan også minde om Warszawa, med samme historie og lignende udfordringer. Med en fuldstændig ødelæggelse under Anden Verdenskrig og genopbygning i efterkrigstiden. Den er også bygget med megen luft mellem bygningerne.

 

 

Foto: Zodiak

Hvordan er det nye arkitekturcenter Zodiak?

Zodiak er et fantastisk udstillingsted. Huset er næsten lige åbnet og vidner om, at byen prioriterer byudvikling og arkitektur. Der er mulighed for at holde oplæg for borgerne – er et vigtigt emne for byen. Man kan håbe for byen, at det er den spæde start til et større arkitekturcenter, som kan sætte yderligere fokus på byudvikling, byrum og det gode byliv.

 

 

Læs mere om CEBRA Architecture her (link: https://cebraarchitecture.dk/)

 

 

 

Udstillingen rejser videre

Den 25. maj besøger Aarhus’ stadsarkitekt, Stephen Willacy, Warszawa og deltager i et DKI arrangement i Zodiak sammen med Warszawas stadsarkitekt Marlena Happach. Derefter rejser udstillingen videre til Concordia Design Center i Poznan, hvor den vises i juni-august.

 

Læs mere om udstillingen her

 

Udstillingen viser projekter udarbejdet af de danske arkitektvirksomheder: C.F. MøllerSchmidt Hammer Lassen ArkitekterArkitekt Mikkel Lang MikkelsenRUMVÆRK/Rasmus SvingelSchønherrARKITEMA ArchitectsCEBRA ArchitectureSLALOOP ArchitectsEFFEKTFællestegnestuen3XNLendager GroupVandkunsten.

 

 

Fotos: CEBRA, Mikkel Frost